Første gang i centret
 

Når du ankommer til centret, skal du altid huske at "tjekke ind" - uanset om du skal på hold eller træne i træningsarealet.

Du tjekker ind ved at køre dit kort igennem kortlæseren og taste din pinkode (fire cifre). Herefter trykker du på "fremmød fitness", hvis du vil ind og træne i træningsarealet eller du trykker "fremmød [hold]" på det hold, som du har booket dig ind på. Du kan også vælge at fremmøde dig til et af de hold, der kommer frem på skærmen, hvis du ikke har booket hjemmefra.

Hvis du er i tvivl om, hvordan du tjekker ind eller andet (fx hvor du finder omklædningsrummene), så spørg endelig i receptionen. De er der for at hjælpe dig.

Læs artiklen "Hvem kan svare på hvad?"

"De andre er meget bedre end mig og ved lige præcis, hvordan man gør"

Alle har været nye engang, og de fleste andre medlemmer hjælper dig gerne med at indstillle en maskine, hvis du er i tvivl om, hvordan man gør. Ellers er du altid velkommen til at spørge en træningsvejleder om hjælp. De går rundt i centret i ført en rød t-shirt oger der for at hjælpe dig.

Skal du prøve spinning for første gang, anbefaler vi, at du tager en intro-time først. Her lærer duat indstille cyklen korrekt og komme ud af pedalerne. Igen har alle været nye engang (og alle kan huske første gang de skulle ud af pedalerne), så tøv ikke med at spørge. Både instruktøren og de andre medlemmer hjælper dig gerne.