Les Mills koncepttimer 

BODYPUMP®
BODYPUMP® er et hold baseret på styrketræning af hele kroppen. Træningen foregår med vægtstænger og skiver. Holdet er for dig, som ønsker en fast og markeret krop, og samtidig vil opnå en god forbrænding.
Alle kan deltage, men det er en fordel hvis du har kendskab til de mest basale styrketræningsøvelser.

BODYSTEP®
BODYSTEP® fokuserer på intensiv og effektiv træning uden svær koreografi. Der anvendes en stepbænk, hvor der arbejdes med simple trinkombinationer.
Timen er for dig som ønsker en sjov og effektiv time uden høje krav til tekniske færdigheder. En sjov og intensiv steptime.

BODYFLOW®
BODYFLOW® forener øvelser fra Yoga, Pilates og Tai Chi og øvelserne foregår til musik. Holdet er for dig, som ønsker at øge kropsbevidstheden, reducere stress samt løsne op for spændinger. BODYFLOW® kombinerer østens mystik med vestens nyeste viden om træning. Holdet er bygget op omkring øvelser for smidighed, balance og styrke. Der er fokus på åndedræt, indre ro og harmoni.

BODYVIVE®
BODYVIVE® opdelt i tre afsnit, hvor der trænes kondition, funktionel styrke, mave/ryg samt stræk. Musikken i BODYVIVE® er hovedsageligt fra 60´erne, 70’erne og 80’erne. Du kan deltage på holdet, selv om du aldrig har deltaget på holdtræning før.

CXWORX®
CXWORX fokuserer på din core-muskulatur (mave og ryg) og de muskler, der forbinder over- og underkrop (hofte/balder). Øvelserne er ideelle til at styrke både mave, ryg og baldemusklerne, samtidig med at hele kroppen bliver stærkere, og risikoen for at få skader mindskes.
Søger du et kort og intenst træningspas, som udfordrer dit træningsniveau, samtidig med at du toner din krop og bliver stærkere? Så er CXWORX det, du har brug for!  
Ligesom alle de andre LES MILLS™ programmer, lancerer CXWORX hver tredje måned en ny time med ny musik og koreografi.

BODYCOMBAT®
BODYCOMBAT® er konditionstræning med høj intensitet, hvor koreografien er inspireret af kampsportsgrene som boksning, karate og taekwondo.
Ud over at forbedre figuren, har BODYCOMBAT® til formål, at forbedre din kondition og styrke din krop, samt øge koordinationsevne og kropsbevidsthed.

BODYATTACK®
BODYATTACK® indeholder simpel, men hård konditionstræning og styrketræning. Holdet er for dig som ønsker øget forbrænding, bedre kondition og større styrke, uden at skulle kæmpe med svære trin og kombinationer.
BODYATTACK® indeholder både løb, hop og retningsskift, med simpel koreografi inspireret af aerobic’ens verden.

BODYJAM®

BODYJAM® er et danseprogram der udfordrer konditionen. Med en blanding af forskellige stilarter kommer du igennem nogle korte forkoreograferede serier, hvor du får mulighed for at prøve lidt forskelligt.
Programmet lægger vægt på intensiteten, og kan læres af alle – både de som har dansebaggrund, og de som ikke har.

SH’BAM®
Med simple dansetrin er SH’BAM den perfekte måde at komme i form og lukke din indre stjerne ud  – også selvom du ikke er født på et dansegulv. Sat sammen med et soundtrack af populære tophits, dancemix fra verdens hotteste natklubber, remix af velkendte klassikere og moderne latinske rytmer, er SH’BAM den ultimative sjove og sociale vej til træning.
Ligesom alle de andre LES MILLS™ programmer, lancerer SH’BAM hver tredje måned en ny time med ny musik og koreografi.