CrossFit er for vægtløfteren, for sprinteren og for den helt almindelige motionist. CrossFit er med andre ord for alle, som vil have en bred, generel og ekstremt effektiv træning.
CrossFit er sjovt, intenst og hårdt på den gode måde! Vi stiler efter udholdenhed, hastighed, balance, smidighed, koordination, præcision og bevægelighed, og dette opnås ved at udføre varierede funktionelle bevægelser ved så høj intensitet som muligt. CrossFit har således i en unik træningsform samlet det bedste fra en række andre sportsgrene, bl.a.:
- Løb og roning (kortere og længere distancer)
- Træning med kettlebells og lettere og tungere vægte
- Gymnastik og andre kropsvægts-øvelser
- Olympisk vægtløftning mv.
Træningen er aldrig kedelig, og der benyttes redskaber som frie vægte, vægtstænger, kettlebells, ringe, medicinbolde, sandsække, etc.
CrossFit bygger på den amerikanske hærs træningsprogrammer og bruges i dag af mange politi-, rednings- og militærkorps – og herunder også den Danske Livgarde. Filosofien er, at fitness er et helhedsbegreb, som har afgørende betydning for, hvad du kan præstere i dagligdagen. CrossFit kommer hele vejen rundt med træning tilpasset det virkelige liv for alle – fra seniorer til eliteudøvere.
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Workout Of the Day
Hver dag uploader vi et nyt træningspas på Facebook. Dagens træningspas kaldes WOD (Workout Of the Day) og er unikt. Alle fitness dk’s CrossFit-instruktører er uddannet til at undervise i alt fra teknik til udholdenhed, så du på hver WOD får det optimale ud af din træning.
Open Gym
Open Gym er et tidsrum, hvor du kan komme og træne frit sammen med andre CrossFittere og en CrossFit- instruktør, som kan motivere, guide og rette dig undervejs.
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
CrossFit i fitness dk
Det koster 129 kr. pr. måned i tillæg til dit almindelige medlemskab at træne CrossFit i fitness dk. For pengene får du:
- 50-60 ugentlige hold (WOD, Open Gym, teknikhold, Introhold)
- WOD Challenge - månedlige events hvor flere instruktører overrasker dig med helt nye og effektive CrossFit øvelser
- CrossFit foredrag om teknik, udstyr, øvelser, m.m.
Her kan du træne det originale CrossFit
CrossFit - Field's
CrossFit - FDK Parken (Prøv uden CrossFit-tillæg frem til og med 31. januar 2012)
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------