Alle hold i fitness dk bygger på effektiv, sikker og motiverende træning af høj kvalitet.
Som udgangspunkt vil alle holdene forbedre din figur, præstationsevne og sundhedstilstand.

Alle vores instruktører har en anerkendt uddannelse i det de underviser i. Instruktørerne bliver regelmæssigt opdateret i det nyeste inden for deres felt.

fitness dk tilbyder både egne koncepttimer og Les Mills koncepttimer.


fitness dk's hold
fitness dk's hold bliver løbende udviklet af de professionelle instruktører. Holdene består af nogle standardhold, som de fleste centre udbyder, samt en række hold som kun udbydes hos de enkelte centre. Du kan se i holdplanen, hvad dit center tilbyder. 

Læs mere om fitnessdk's standardhold
Se holdplaner


Les Mills koncepttimer (BODY-HOLD)
Les Mills koncepttimerne, eller BODY-holdene som de er mere kendt som, er udviklet af Les Mills og består af pre-koreograferede hold. Det betyder, at du kan træne i et center den ene uge og et andet center den næste uge og stadig kunne følge holdet på lige fod med de andre. Holdenes koreografi skifter hver tredje måned. fitness dk afholder Les Mills release hver gang der kommer nye hold. Hold øje med opslag i dit center.

Se Les Mills hold


Tilmelding
Tilmelding til de forskellige hold kan ske fire uger frem, og kan gøres via vores online bookingsystem eller i centret på kundecomputeren.

Book hold


Fremmøde
Ved fremmøde i centret udskrives en billet, som skal vises ved holdstart. Fremmøde skal ske senest 10 minutter før holdstart. Ved senere fremmøde mister du din reservation og registreres som udeblevet.

Udeblivelse fra reservationer medfører en bøde på 30 kr., som betales via PBS. Kontantmedlemskaber bliver trukket 1 dag.


Afmelding
Afmelding af hold skal ske senest 2 timer inden holdets start. Dette gælder såvel afmelding via bookingsystemet som nede i centre. Afmelding af hold kan ikke ske pr. email eller via telefon.


Find dit hold
Ikke alle hold forefindes i alle centre. Se under holdplaner, hvilke hold der tilbydes i de enkelte centre.
Vi anbefaler, at du varierer dine hold. Det gælder både type og niveau.

Se holdplan for dit center