Gennem de seneste 10 år har jeg været en del af danske træningskultur – som helt naturligt har ændret sig gennem tiden. Tilbage i 1999 kom jeg til Danmark for at studere human fysiologi på Københavns Universitet, så fagligt har jeg altid bevæget mig i disse baner.
Starten af det forrige årti var for mit vedkommende præget af opstarten af det første kvindelige cykelhold i Danmark, så min personlige træning bestod i høj grad af spinning, landevejscykling og styrketræning. I 2005 gennemførte jeg Race Across America – en ekstrem sportslig og mental udfordring. I dag træner jeg mere moderat. Jeg træner de fleste dage og formålet er et andet i dag end tidligere. Jeg træner med henblik på mit daglige energiniveau, mit generelle velvære og mit helbred.
Men nok om min egen træning. Der er naturligvis sket meget med træningen gennem de seneste 10 år. Forskellige træningsformer kommer og går som ”det nye sort” herunder spinning, zumba, crossfit osv. Men der er en faktor, som er mere udpræget end alle andre aspekter i træningens udvikling gennem de seneste 10 efter min mening. Træning er blevet mere ekstremt – jo længere, jo hårdere, jo bedre. For bare 5 år siden var maraton målet. Hvis man havde gennemført et maraton, var man en del af motionisternes elite. I dag har de ”fleste” løbet et maraton og prestigen er forsvundet for ”alle” kan jo løbe et maraton… Challenge Copenhagen i 2010 åbnede en helt ny dør for danske motionister. Ironman er blevet det nye mål. Ironman er en fysisk og mental udfordring, og som giver skulderklap fra venner og bekendte. Tri-klubberne oplever øgede medlemstal og Fitness DKs tri afdeling har også stor succes, så ironman er blevet det nye sort.
Hvad har kendetegnet træningen de seneste 10 efter din mening og hvad bliver det næste?
Stay graceful, stay strong!
Chris