Chris MacDonald

Chris er kendt for sine meget inspirerende seminarer om sund livsstil, lederskab, coaching og team building, samt sin tid som elite-atlet. Chris er uddannet indenfor træningsfysiologi, sportspsykologi og ernæring på bl.a. Københavns Universitet.

Det' julefrokosttid 

 
 
 

MC Einar synger: Det' julefrokosttid, traditionspilleri. Sprutkørsel, utroskab og madsvineri. Vi har prøvet det før, vi ved præcis hvad der sker… Det er juletid og dermed julefrokosttid.

Den traditionelle julefrokost mad suppleret med rigelige mængde snaps og julebryg er på menuen. Jeg beundrer og elsker danskernes evne til at hygge – I gør det bedre end alle andre folkefærd, så denne blog er ikke en løftet pegefinger for naturligvis skal der være plads til julefrokoster i december måned. Livet handler ikke kun om broccoli og kildevand. 

Men hvordan påvirker alkohol din fysiske præstation? Når du drikker alkohol sættes leveren på hårdt arbejde, idet alkoholen nedbrydes i leveren ved hjælp af forskellige enzymer. Som tommelfingerregel kan du regne med at voksne, raske personer forbrænder 1-1,5 g. alkohol pr. 10 kg kropsvægt i timen. En person på 60 kg forbrænder således 1 genstand på ca. 2 timer.

Den fysiske præstation påvirkes ikke af et par genstande, men udfordringen opstår når man går all in, som ofte er tilfældet ved julefrokoster. Større mængder alkohol medfører træthed, nedsat energi og dermed nedsat lyst til at få trænet. Så den største effekt af alkohol på den fysiske præstation er den nedsatte træningsindsats i dagene/ugen efter en ordentlig julefrokost og selvom man kommer af sted, er træningsintensiteten ofte nedsat, hvilket påvirker din træning både som motionist og atlet.

Uanset om dit træningsniveau er højt eller lavt, så vil store mængder alkohol altså påvirke din træningsindsats i dagene efter, men betyder det så, at julefrokosterne skal lægges på hylden? Nej naturligvis ikke. Livet skal leves, men alt med måde. Hvad er din erfaring? Hvordan påvirker alkohol din træning?

Jeg ønsker jer alle en glædelig december med julefrokoster og julehygge.

Stay strong!

Chris