Sigrid Linnea Sommer

Sigrid er ansvarlig for slankeforløbet i fitness dk og blogger om vægttab og sundhed.

Sigrid er uddannet ernæringsterapeut og træningsvejleder, og har arbejdet som personlig slankevejleder siden 2001.

Når vægten står stille 

 
 
 

”Jeg træner og spiser sundere, alligevel flytter vægten sig ikke”, er en stor frustration for mange. Følelsen af at gøre så meget – uden at få noget ud af det.

Hvis den primære målsætning med en livsstilsomlægning er vægttab, bliver kampen ofte svær. Tænk hvis den primære målsætning var større sundhed – så var målet nået ved det første måltid af skønne grøntsager, sunde proteiner, gyldne, sunde olier og en vitaminpille.
 
Dog må jeg sige, at hvis man ikke taber sig over 2-3 måneder, er det en god idé at se på, om man gør det, der skal til. Det kan godt være, at man spiser sundt, men måske alligevel for meget (og forkert). Eller man træner 2 gange om ugen uden at lave de store kostændringer. Ja så flytter det ikke noget på vægten (men gør os langt sundere).

Hvis man vil se hurtige resultater på vægten kan det være nødvendigt at går drastisk til værks. F.eks. ved at droppe alt unødvendigt fra sin kost – raffinerede madvarer, som sukker, hvidt brød, hvide ris, kunstige tilsætningsstoffer og sødestoffer og erstatte det med grøntsager, sunde olier, gode proteinkilder som lyst kød, fisk, æg og lign. Samt drikke 2 liter vand om dagen, som eneste væskeindtag. Ved denne type mad vil man også lettere slippe de store væskedepoter, som nogle mennesker bærer rundt på – som ikke kan måles, blot konstateres, når man taber 5 kilo på en uge – ja så er det væske.

Jeg taler på ingen måde om, at man skal sulte sig med 1.800 kalorier om ugen. Det handler ikke om kalorier, blot om at fjerne alt unødvendigt fra sin kost. Og jo det kan være super hårdt at gøre dette i bare 3 uger. Kroppen eller følelserne skriger på de stimulanser vi plejer at komme igennem hverdagen med.

Men hvis du spiser langt sundere nu end før og oven i købet træner hver uge, så giv dig selv bare 5 min. til at være stolt og glad over, at din krop er på vej til at blive langt mere sund – og det er da også noget, ikke?