Vitaminer og mineraler er livsnødvendige for vi kan fungere optimalt. Det er eksperterne enige om.
Vi kan ikke selv danne vitaminer, så vi skal have de mange forskellige vitaminer og mineraler via den mad, vi spiser.
Men som altid er der stor forvirring. Den ene dag hører vi, at vi får alt dækket gennem kosten og den anden dag hører vi, at en meget stor del af danskerne lider af D-vitaminmangel. Hvordan hænger det nu sammen?
Se her hvad (nogle af) vitaminerne og mineralerne gør for dig:
• A-vitamin har betydning for synet og immunforsvaret
• B12-vitamin har betydning for omsætningen af fedt og aminosyrer, som er proteiners byggesten.
• D-vitamin fremmer optagelse af kalcium og fosfat. Disse 2 er vigtige for tænder og knogler.
• E-vitamin beskytter fedtstoffer i kroppen mod at harske.
• C-vitamin + jern er nødvendigt for at kroppen kan opbygge protein.
• Jod hjælper med at regulere kroppens stofskifte.
• Krom fungerer som hjælpestof til insulin og hjælper derfor med at blodsukkeret nede.
• Magnesium spiller bl.a. en rolle med over 300 enzymer, og sørge blandt andet for at kroppens stofskifte fungerer, samt at vi kan bruge vores muskler på normal vis.
• Zink er byggesten i mindst 200 af kroppens enzymer. F.eks. enzymer der er med i omsætningen af kulhydrat, protein og fedt.
For mig at se er det ganske ulogisk at tro, at vi får vores behov dækket ved at spise gennemsnitsdansk kost med få grøntsager, dårlige fedtstoffer og raffinerede versioner af brød, ris, pasta og sukker! Jeg tror simpelthen ikke på det, så jeg er en af dem der sværger til kosttilskud i form af vitaminpiller og i perioder ekstra tilskud af andre vitaminer og mineraler. Og det har jeg gjort så længe, at jeg efterhånden kan mærke, hvad jeg har brug for af ekstra tilskud.
Jeg siger ikke, man skal fylde sig med kosttilskud, nogle af vitaminerne kan man såmænd få for meget af, men problemet kan være, at vi sjældent kan mærke, om vi får nok – før kroppen er i en decideret mangel.
Har du erfaringer med vitaminer?
– måske oplevet af et vitamintilskud har hjulpet dig eller det modsatte?