I denne uge udkom der en stor undersøgelse (KRAM) af danskernes sundhed, som er gennemført af Statens Institut for Folkesundhed. KRAM står for kost, rygning, alkohol og motion og det er disse parametre, som indgår i rapporten.
I alt deltog ca. 75.000 danskere og herunder havde danskere i 13 forskellige kommuner mulighed for at deltage i KRAM undersøgelsen. I KRAM undersøgelsen blev deltagerne spurgt om deres vaner indenfor de 4 ovenstående kategorier og derudover har KRAM bussen været rundt i danske byer, hvor ca. 18.000 danskere har gennemført forskellige fysiologiske tests for at få et billede af deres helbred. Her er et udvalg af KRAM undersøgelsens resultater – først udvalgte data fra KRAM bussen:
- I alt er 36 % af deltagerne moderat overvægtige og 11,6 % er svært overvægtige (BMI).
- Ca. 3 ud af 10 deltagere har forhøjet blodtryk.
- Ca. hver femte deltager har reduceret lungefunktion.
- Hver anden deltager har lavt kondital.
- Der var en sammenhæng mellem uddannelseslængde og fysisk helbred. Jo længere uddannelse, jo bedre helbred.
Her følger nogle udvalgte resultater fra KRAM undersøgelsens spørgeskemaer:
- 53% af de stillesiddende ønsker at være mere fysisk aktive
- Omkring hver tredje der ryger dagligt, ønsker at stoppe
- Omkring hver tredje der spiser usundt ønsker at spise sundere
KRAM rapporten er en stor og omfattende undersøgelse, som giver os mulighed for at få indsigt i hvordan danskernes sundhedstilstand er og hvor vi bør sætte ind. Forfatterne bag KRAM undersøgelsen påpeger, at en af undersøgelsens styrker er det store antal deltagere i undersøgelsen, men selvom 75.000 danskere svarede på spørgsmål, så kan resultaterne ikke direkte overføres til hele den danske befolkning. Årsagen til dette er blandt andet, at især de højtuddannede var repræsenteret i undersøgelsen, mens de yngre mænd var særligt underrepræsenteret sammenholdt med de reelle forhold i den danske befolkning.
Betyder det så, at vi ikke kan bruge KRAM undersøgelsen?
Nej, langt fra. Fordi KRAM undersøgelsen kommer rigtig godt omkring mange emner, som er essentielle i forhold til fremtidigt arbejde på sundhedsområdet og det har vi brug for.
Som forfatterne påpeger, så har der været en mindre skævvridning i relation til de mennesker, som har valgt at deltage i undersøgelsen. I rapporten finder forfatterne, at sundhed i høj grad er relateret til uddannelseslængde og eftersom det især er de veluddannede, som har deltaget i KRAM undersøgelsen, kan det måske skævvride resultaterne.
Man kan også spekulere i hvorvidt de mennesker, der er ”hårdest” ramt på sundheden, har valgt ikke at stille op i KRAM undersøgelsen. Det er selvfølgelig rene hypoteser, men anskuelser, som indikerer, at endnu flere danskere har behov for, at der gøres en indsats på sundhedsområdet både i forhold til behandling og forebyggelse.
Et af de mest interessante fund, er efter min mening, at danskerne ønsker mere sundhed i deres hverdag. Dette er også vist i en anden undersøgelse, som jeg tidligere har blogget om (Har du et ønske om øget sundhed i dit liv?). Det viser tydeligt, at danskerne ønsker mere sundhed og at behovet er der, næste skridt er at hjælpe danskerne på vej mod sundere valg og sunde muligheder i hverdagen. Her ligger en af fremtidens udfordringer på sundhedsområdet.