Der er ingen hemmelige smutveje: De bedste slankeråd er stadig at træne regelmæssigt og varieret, at spise sundt og indtage færre kalorier end man bruger – og så at få en god nats søvn. Ingen mirakelkure her. Men for at hjælpe dig godt i gang har vi alligevel 10 supplerende slankefif der virker – og som du måske endda ikke har tænkt over før:


1. Ingen energidrik under træning

Der er godt nok klar dokumentation for, at sukkertilførsel har god effekt ved udholdenhedsidræt over halvanden time - fx maratonløb. Men sukker og sukkerholdige drikke hører ikke hjemme under kortere træning: Sukkeret stimulerer nemlig bugspytkirtlen til at producere insulin. Det hjælper dine muskler til hurtigere at optage energi fra sukkeret, men til gengæld skruer det også ned for lipolysen, dvs. nedbrydningen af fedt fra fedtdepoterne. Det er fint hvis du går efter personlig rekord på maraton – men ikke så smart hvis du vil tabe dig. Drik i stedet vand, når du træner.


2. Drop slutspurten

Har du en tendens til at bruge de sidste 5 minutter af træningen på at pine den sidste energi ud af musklerne? Det kan være dyrt købt træning.
Din træningsvejleder har sikkert tværtimod anbefalet dig at slutte med en 'cool-down'-periode, fx rolig udstrækning efter vægttræning, 1 km jogging på løbebåndet eller nogle minutter på frihjul på cyklen. Det er der to gode slankegrunde til:
a) Flere forsøg har vist, at folk der afsluttede træningen med nogle minutter ved lav intensitet, var langt mindre tilbøjelige til at belønne sig selv med en kalorierig 'godbid', end de der kørte 'all-out' til den bitre ende: "Så, NU har jeg fortjent den spandauer..."
b) En behagelig, afslappende afslutning sender signaler til hjernen om, at det her træning ikke er så slemt endda - og det gør det nemmere at komme af sted næste gang.


3. Inviter din træningsmakker til middag: Spis langsomt

Der kan gå op til 20 minutter før mæthedsfornemmelsen indtræffer - og hvis man har for vane at kaste maden i sig, så har man måske allerede spist for meget, når de 20 minutter er gået.
Derfor er det godt at gøre maden til et socialt anliggende - det er ikke bare hyggeligt at tale med nogen når man spiser, det hjælper også til at sætte tempoet ned, så man når at registrere mæthed. Spiser du alene, kan du prøve at drikke en smule vand mellem hver bid. Og er du uhelbredelig hurtigspiser, så tag skeen i den anden hånd - bogstaveligt talt: At spise med den "forkerte" hånd er nemlig en effektiv måde at sætte tempoet ned på.


4. Ingen emballage ved bordet: Prøv portionsanretning

Hæld altid op i skåle eller på tallerkener - især slik og snacks. En pose chips eller en bøtte is forsvinder skræmmende hurtigt, når man spiser direkte fra emballagen. Bestem hvor meget du vil spise, og hæld op i en skål - man har nemlig sjældent samvittighed til ligefrem at planlægge at tømme posen. Bestem også hvor meget mad du vil spise til måltiderne - og lad resten stå i køkkenet, så du i hvert fald er nødt til at rejse dig for at tage mere. Det er primært for at undgå 'automatspisning', hvor man bare slår hjernen fra og spiser til der ikke er mere – men det skader da ikke at det ser lækkert og hyggeligt ud med portionsanretning!


5. Vær ikke bange for vægten: Vægt er bare vægt

At veje sig selv ofte er en god indikator for succesfuldt vægttab, så det er synd at være bange for vægten – og at knytte et meningsløst tal sammen med sin selvværdsfølelse. Læs i stedet vores bmi-artikel om 'overvægtige' hollywood-hunks. Prøv at overbevise dig selv om, at tallet på vægten bare er én af mange informationer om din krop - nøjagtig som blodtryk og pulsmåling. Det fortæller dig, hvor du er i forløbet, ikke hvem du er som person. Men ligesom det er svært at være eliteløber hvis man aldrig tager tid på sit løb, så er det svært at blive slank hvis man aldrig tjekker, om det går den rigtige vej.


6. Husk lige tandbørsten

De fleste slankeeksperter advarer mod de sene aftenkalorier: Slik, kager, chips osv. kort før man går i seng. Men det er nemmere sagt end gjort. Et enkelt og effektivt råd er at børste tænder umiddelbart efter, at du har spist aftensmad. Det sætter et naturligt punktum, selv når maden (eller rødvinen) smager af "mere", og det nedsætter lysten til aftensnacks og gør det nemmere at sige nej til de spontane chokolader.


7. Små tallerkener, store gafler

Dette tip handler om at hjælpe hjernen med signaler om, at den har fået nok at spise. En god hjælp er at bruge mindre tallerkener. Det ser flot ud at anrette i midten af en kæmpe tallerken - men hjernen vil være tilbøjelig til at tænke, at vi kun har fået forret. Hvis den samme mængde mad fylder en mindre tallerken, sender det et signal om at "vi har fået en hel tallerkenfuld mad", og så må vi jo være mætte, ikke? Til gengæld er der forskningsresultater der tyder på, at man spiser mindre hvis man bruger store gafler, fordi man fornemmer at man virkelig får noget indenbords. Med små gafler spiser man godt nok mindre bidder, men den samlede mængde mad bliver større.


8. En gåtur som nødplan – når det går galt

Forskellen på en sund slank livsstil og konstante yo-yo slankekure er ofte, hvad man gør, når man 'falder i'. Ved en sund livsstilsændring erkender man, at tingene ikke altid går efter planen, men at det vigtigste er at rette kursen hurtigt. Bestem på forhånd hvad du vil gøre efter lidt for mange festdrinks eller for meget weekendslik. Vælg noget der ikke er svært – fx bare at gå en rask tur dagen efter. Det ændrer fokus fra: "Jeg faldt i IGEN, nu kan jeg ligeså godt droppe træningen i morgen også. NÆSTE måned går jeg til den" – og i stedet til: "Nu er jeg tilbage på sporet - godt jeg skal træne allerede i morgen igen". Tag en rygsæk på med 3 fyldte 1,5-liter flasker i – så er det pludselig en træningstur, ikke bare en gåtur.


9. Bliv slank foran computeren

Mange computere har indbygget vægttabsprogram – et webcam! Et spejl er en bedre indikator og motivator end vægten – men et kamera kan være endnu bedre. Den store fordel ved en computer med indbygget kamera er, at du nemt kan gemme og følge dine fremskridt: Tag et billede hver uge - det giver dig en pålidelig logbog over din indsats.


10. ...ikke foran fjernsynet

40% af os spiser jævnligt foran fjernsynet, og det kan være hyggeligt – men som kostvane er det ikke sundt. Én af grundene er, at det distraherer os fra at mærke mæthed og registrere smag, og derfor fremmer overspisning. Men faktisk kan fjernsynet også ligefrem komme til at afløse den naturlige mæthedsrefleks. Det lyder måske pudsigt, men flere undersøgelser viser at mange er tilbøjelige til at reagere på ydre tegn, når de spiser - som fx at vente på, at et tv-program slutter - i stedet for indre tegn, som mæthedsfornemmelse. At kæmpe til sidste fløjt er nok godt for en fodboldspiller, men det er altså ikke sundt at spise lige til reklamepausen.