Der findes et utal af hjælpemidler som skal gøre det nemmere, sjovere, hurtigere, mere effektivt eller bare mere behageligt at træne. Nogle af dem er smarte, nogle er dyre, og en del er på grænsen til bondefangeri. Der findes også redskaber som er skævere og mere overraskende end andre. Vi har fundet 8 anderledes træningsredskaber, som du kan ønske dig – eller bare grine lidt over.
<>

 




Støvsuger med indbygget musik øger din forbrænding ved rengøring

Denne støvsuger skulle være så stille, at du kan høre musik, mens du støvsuger. Den har derfor indbyggede højttalere og iPod-dock, så du kan fyre op for The Pretender eller Rihanna, mens gulvet får en omgang.

Og hvad har det med fitness at gøre? Jo, Electrolux, som har udtænkt tingesten, har foretaget et studie, som viser at man forbrænder mere hvis man støvsuger til musik. Det skal man ikke kimse ad! 

Læs mere om støvsugeren

 

Talende pulsmåler til svømmere

 
Har du nogensinde stået og følt dig lidt alene på løbebåndet? Savner du en at snakke med imens? Så er denne pulsmåler måske noget for dig. Den fortæller dig nemlig løbende i din øresnegl, hvad der sker med din puls. Måleren er i øvrigt vandtæt – og beregnet til at bruge til svømning, hvor det er lidt svært at studere en normal pulsmåler på armen.

Læs mere om pulsmåleren til svømmere


 

Kaloriemåler til vægttræning
 

Vi har flere gange i dette nyhedsbrev understreget, hvor vigtigt det er at vægttræne, hvis man gerne vil tabe sig. Først og fremmest fordi større muskelmasse betyder større hvileforbrænding.

Men selvfølgelig forbrænder du også kalorier med vægtene, og nu kan du få et præcist mål for hvor meget. Denne kaloriemåler kan du tage med i centret fra station til station, og få svaret på det evige spørgsmål: Forbrænder du mest med bænkpres eller forlæns lunges?

Læs mere om kaloriemåler til vægttræning

 


Skridfri yogamåtte
 
Yoga er sundt for krop og sjæl – og er det egentlig ikke utroligt, så meget man kan svede ved at stå stille? Hvis du også hører til dem som ca. 10 sekunder inde i solhilsenen begynder at glide i dit eget sved på måtten, så er denne måtte lige noget for dig. Uanset hvor våd den bliver, er du sikker på at stå fast. 

Læs mere om den skridfri yogamåtte

 

Kalorie-trænings-søvnmåler
 
Hvor meget forbrænder du, mens du sover? Hvem vil ikke gerne vide det? Du kunne selvfølgelig beregne dit hvilestofskifte med den formel, vi præsenterede tidligere på året. Men denne lille clips er lidt nemmere at bruge og også mere præcis, fordi den faktisk måler, hvor meget du bevæger dig i søvne.

Dimsen bæres hele døgnet fx i bukselinningen eller et elastikbånd, og vupti får du elektroniske målinger af hvor hårdt du træner, hvor meget du går, og hvor mange kalorier du forbrænder, både i søvne, på arbejdet og til træning . Tallene hentes over på din computer og du får fine grafer og oversigter, så du kan følge med i det hele.

Læs mere om kalorie-trænings-søvnmåleren
 

Svømmemaskine

Svømmetræning til dig der ikke kan lide at blive våd. Den her finder du ikke i fitness dk – og det kommer du nok heller ikke til! Maskinen er beregnet på professionelle svømmere, som kan øge modstanden i træningen mere, end de kan i vandet, og dermed opnå større funktionel styrke. Men den ville da også se cool ud hjemme foran akvariet, ik’?

Læs mere om svømmemaskinen

 


En træner på din iPod

Den ultimative træner er selvfølgelig +PERSONLIG TRÆNER i dit center. Men nu kan du få nogle af fordelene ved en personlig træner direkte på din iPod eller smartphone. PumpOne er et program, som kan køre på alle iPods med farveskærm. Det giver dig udførlige træningsprogrammer og instruktioner via video, som du kan tage med rundt i centret. Og bliver du en dag træt af den digitale træner, er du altid velkommen til at bestille en rigtig levende én af slagsen.

Læs mere om iPod-træneren



Kettlebells


Hvad tænker du, når du ser dem her? Vi tænkte cirkus og Stærke Adolf! Men rent faktisk er disse jernkugler et fantastisk effektivt træningsredskab. De kaldes kettlebells, og er det hotteste inden for effektiv styrketræning lige nu. Den er lige god til stærke mænd og stærke kvinder.

I fitness dk har vi med stor succes lanceret kettlebell træning på hold i udvalgte centre. Har du lyst til noget nyt og anderledes, som samtidig er utrolig effektiv træning, så skulle du prøve det. Vi lover ikke at kalde dig Stærke Adolf. Indtil videre tilbyder vi kun kettlebell træning på Nygaardsvej i København og i Valby-centret.

Læs mere om Kettlebells