”KNAÆK!” siger det, og smerten breder sig fra skulderen til hele overkroppen i ét kort, tænderskærende jag. Uanset om du følger alle forholdsreglerne, kan skaden ske. Det behøver dog langt fra at betyde, at du er sat ud af spillet og ikke kan træne længere. Tværtimod!

I langt de fleste tilfælde er den bedste måde at komme sig over en skade faktisk at komme i gang med træningen igen så hurtigt som muligt. Men derudover er der en række ting du kan gøre for at blive smerten kvit igen.

Først bliver vi nødt skelne mellem akutte skader og overbelastningsskader.


Akutte skader

Akutte skader er dem der opstår med et ”KNAÆK!”. De er pludselige, og følges ofte af smerte, hævning og rødmen. Det kan fx være forstuvninger, forstrækninger, hold i ryggen eller fibersprængninger.


Overbelastningsskader

Overbelastningsskader kommer derimod snigende over længere tid og er først og fremmest kendetegnet ved smerte og ubehag. Det kan fx være:

• Akillessenebetændelse
• Skinnebensbetændelse
• Løber- og springerknæ
• Skulderproblemer

Akutte skader kræver umiddelbar behandling

Det plejede at være så nemt. Ved en skade skulle man blot følge RICE-anvisningerne:

Rest –Stop træningen med det samme og lad det skadede sted få ro.
Ice –  Køl skaden ned med noget koldt, fx en pose ærter fra fryseren.
Compression –Forbind stedet så det kommer under moderat pres.
Elevation – Løft skaden. Hold den afkølede og forbundne skade højt.

I dag anbefaler man imidlertid en lidt anderledes fremgangsmåde, og det ødelægger det fine huskeord – i stedet har vi RCIEM: Forbindingen bør komme før afkølingen, for skaden reagerer først på afkølingen efter 15-20 minutter. Og så er der én vigtig ting mere:

Motion – Kom i gang med at bevæge det skadede sted snarest muligt.


Overbelastningsskader kræver omlægning af træningen

RCIEM giver ikke mening ved overbelastningsskader. De fleste vil være tilbøjelige til at holde pause med træningen, hvis de får en sådan. Derved risikerer de at ryge helt af vognen.

Det bedste du kan gøre er at fortsætte med at træne, men at træne mindre intenst og med andre træningsformer. Plejer du at løbe, kan du fx skifte til cykling og yoga. Plejer du at dyrke bænkpres hver gang, kan overhead presses måske erstatte den øvelse for en tid.

Når skaden er helet, kan du langsomt genoptage den oprindelige træning. Og denne gang huske at overholde retningslinjerne for at undgå skader …

Hvad med vabler?

Vabler kan umiddelbart synes som småting. Men de kan smadre træningen for selv den mest hærdede. Derfor er det vigtigt både at forebygge og behandle vabler korrekt.

For føddernes vedkommende er det afgørende med ordentlige sko som passer. Mindre vabler og udsatte steder kan smøres med vaseline, som nedsætter friktionen. Større vabler kan det være nødvendigt at prikke hul på og behandle med en tot vat og noget sportstape. Du kan også bruge ”New skin” fra apoteket. Men prøv i første omgang med vat – det gør underværker, særligt hvis du snart skal have løbeskoene på igen.

Træner du især styrketræning, anbefaler vi at bruge training pads som kan købes i receptionen. Hvis du har fået opbygget tilstrækkelig tyk hud i hænderne, kan du undlade dem.


Konklusion: Kom i gang igen med træningen!

På en måde er det ret opmuntrende: Den bedste måde at komme af med skavanker og skader er ved at bevæge sig, gennem motion. En gang troede man at man skulle hvile. I dag ved vi at jo hurtigere du kommer i gang igen efter en skade, des hurtigere og bedre kommer du dig. Man anbefaler 3 dages hvile, hverken mere eller mindre. Herefter er det afgørende at komme i gang med at bevæge sig – naturligvis under hensyntagen til skaden.

NB: Hvis du har en skade og er i tvivl om noget, så henvend dig til din læge.


En personlig træner kan hjælpe med genoptræningen

Har du brug for hjælp til genoptræning efter en skade, kan fitness dk's personlige trænere hjælpe. Du skal blot fortælle, hvordan du er kommet til skade og hvad du skal have genoptrænet, så kan den personlige træner lægge et program og stå ved din side, mens du udfører øvelserne.

Læs mere om personlig træner