Børn er dejlige! Ingen tvivl om det. Særligt de børn, som er ens egne. I fitness dk holder vi meget af dine børn og de er velkomne i centret. Men det er vigtigt, at de retningslinjer, som er sat op, bliver overholdt, så der er plads til alle i centret. Børnenes ophold i centret er dit ansvar som forælder – men vi hjælper gerne med at passe dem, imens du træner.

Her kan du læse mere om, hvad babyer og børn op til og med 14 år må i fitness dk.

Vidste du for resten, at dit barn (7-14 år) kan få et junior-medlemskab med 50% rabat, når du som forælder er medlem? Hør mere om rabatten samt muligheden for juniortræning i dit center. 


Børnerum

I fitness dk har vi nogle rigtig hyggelige børnerum med en masse legetøj – og ikke mindst; en børnepasser. Dine børn er meget velkomne til at opholde sig i børnerummet, mens du træner, men tjek lige centrets reglement, inden du sender dem derind. I nogle centre skal der være en børnepasser til stede under hele opholdet. Det gælder fx hvis børnerummet er tæt på et område i centret med frie vægte eller maskiner.

Babyer er også velkomne i børnerummet, såfremt der er plads. Din baby skal dog kunne sidde selv – og du skal selv stå for bleskift og give mad.

Børnepasserne er i børnerummene i forskellige tidsrum. På centrets lokale side kan du se, hvornår der er en børnepasser til stede.

Se børnepasningstider


Holdtræning

Børn og babyer er velkomne på udvalgte hold i fitness dk. For børn gælder det dog, at de skal have et juniormedlemskab for at deltage.

Babyer er velkomne på de lukkede mor/baby hold, hvor der tages særlig hensyn til både mor og baby. Hvis du ønsker at deltage på almindelige hold, må du ikke tage din baby med ind i salen, bl.a. fordi lydniveauet er for højt for de små sarte ører. Hør i receptionen, hvor du evt. kan placere din baby i lift eller barnevogn, mens du er på hold.

Børn fra 7-10 år kan deltage på vores særlige juniorhold, som fx Kids ’n’ Dance eller Junior-træning med varieret træning fra gang til gang.

Børn og unge i alderen 11-14 år må gerne deltage på de hold, der er markeret med (B) i holdplanen, så længe der er en voksen med. Der findes også en række særlige juniorhold for børn på 11-14 år, som de kan deltage i.

I holdplanen kan du se, hvornår Junior-holdene samt mor/baby holdene finder sted.

Gå til holdplanen


Træningsområdet

Børn fra 11-14 år kan træne i fitness området, hvis det er sammen med en forældre. Unge i alderen 15-17 år kan benytte alle faciliteter, dog skal der inden første træning lægges et program af en træningsvejleder.



Læs mere

Du kan læse mere om fitness dk’s juniormedlemskab, mor/baby hold og børneregler her.

Juniormedlemskab i fitness dk
Mor/Baby hold
Børneregler