Verdens 10 mest ekstreme sportsgrene

De sidste 10 år har været ekstremsportens årti. Fra at have været en subkultur, der levede uden for mediernes søgelys, findes der i dag dedikerede tv-kanaler, som udelukkende viser forskellige former for ekstrem sportsudøvelse. I udfordringens og originalitetens navn dukker der hele tiden nye discipliner op, den ene mere fantasifuld og overdrevet end den anden. Fantasien er stor, og nogle gange er resultatet groteske aktiviteter, som dårligt fortjener navnet ”sport”, andre gange discipliner af stor skønhed og fascinationskraft.

Vi har samlet 10 af de mest ekstreme sportsgrene nedenfor – til inspiration og afskrækkelse.

10. Triatlon – Ultraman

Alle kender triatlon, den ultimative sportsgren for folk der ikke kan nøjes med at løbe eller cykle eller svømme, men vil det hele på én gang. Det er en sportsgren, som stiller enorme krav til både udholdenhed, teknik og ikke mindst alsidighed. Det er ikke nok at være god til én disciplin, du skal kunne det hele. Det er ikke nok at kunne løbe langt, du skal have kondition til meget mere. Det mest ekstreme inden for Triatlon er ”Ultraman”:

10 km svømning
276 km cykling
84 km dobbeltmaraton

Ultraman verdensmesterskabet afholdes på Hawaii for kun 35 udvalgte atleter. Set i det lys er Challenge Copenhagen – som ”kun” er en Ironman – et rent hyggeløb. Det skal dog ikke få os til at nedgøre deltagerne, for det er immervæk stadig 3,86 km svømning, 180,25 km cykelløb efterfulgt af et maratonløb på 42,195 km. Prøv det, uden at være i absolut topform!

9. Hangboarding

Man tager et snowboard, et cykelstyr og et stativ med tove og bindinger, og hvad får man ud af det? En helvedessportsgren ved navn Hangboarding. Med hovedet forrest, og mindre end en halv meter over sneen, drøner de dødsforagtende udøvere ned af bjergsiderne. Luftmodstanden er mindre end på ski eller snowboard, og med krop (og hoved!) så tæt på sneen er oplevelsen af fart langt mere intensiv. Det skulle efter sigende være helt forrygende. Vi ville dog nok foretrække at køre et sted HELT uden træer.

8. Stærkmands-konkurrencer

Her er noget, vi alle kan forholde os til – er det ikke det, vi overværer hver dag nede i centret, når to fyre står og gejler hinanden op til at løfte vægtstangen bare én gang til? Ligheden er slående, bortset fra at vægtene – og mændene – er en lille smule større. Stærkmandskonkurrencer går helt tilbage til vikingetiden og mange af disciplinerne går lige så langt tilbage: Tøndebæring, Farmers walk, Togtrækning (ja, t-o-g!) og ikke mindst Stenløftning (op til 158 kg!) Måske er det derfor der er så mange islændinge i denne sport?

7. Wingsuit Flying

Mennesket har altid drømt om at flyve. Det er nu mere end 100 år siden, at Wright-brødrende indfriede drømmen med deres biplan, og flyvning er blevet allemandseje. Det var dog ikke den oprindelige drøm at sidde som sild i en bliktønde og evt. få lov at kigge ud gennem små glughuller. Drømmen om at flyve som Supermand lever stadig, og det nærmeste man kommer i den virkelige verden, er ”Wingsuit” flyvning. Et wingsuit er en dragt med indbyggede vinger, der giver opdrift til brugeren. Den kan både bruges fra fly og fra højtliggende punkter som i det såkaldte BASE jumping. Med denne dragt kan udøveren flyve lange distancer, inden der landes vha. en almindelig fladskærm.

6. Speed skiing

Så bliver det da ikke meget enklere! Spænd et par ski på, vend snuden nedad og kør… med 251,40 km/t! Speed-skiing er den hurtigste sportsgren uden mekanisk hjælp. Jep, hurtigere end faldskærmsudspring og ”wingsuit flying” (se ovenfor). I speed-skiing er målet at reducere luftmodstanden mest muligt. Faldskærmsudspringeren har helt andre ting at tænke på. Således opnås hastigheder som er 10-25% højere end faldskærmsudspringerens sluthastighed. Kunsten er selvfølgelig at holde balancen hele vejen.

5. Ultraløb

Er maratonløb blevet lidt for let? Hungrer du efter endnu flere vabler på tæerne? Så søg efter det nærmeste ultraløb og vær klar til at lide! Ultraløb betegner alle løb, som er længere end maraton, fx 50 km, 100 km – eller hvorfor ikke: 24h, hvor du løber så langt, du kan på 24 timer. Sidstnævnte findes også for hold, men det er jo ren afslapning! Er man bange for regn, kan man kaste sig ud i Le Marathon de Sables – 250 km gennem Marokkos ørken. I april blev det gennemført af en 73-årig japansk dame på syv dage, så kom ikke og sig, at det er for meget.

4. Ultimate Fighting

NB: VIDEO IKKE FOR FØLSOMME SJÆLE!

Hvad skal man kalde ”Ultimate Fighting” eller ”Mixed Martial Arts”? Organiseret slåskamp? Engang hed det sig i hvert fald, at den eneste regel er, at der ingen regler er. I dag er ultimate fighting blevet en mere organiseret sportsgren. Det er fx forbudt at bide eller stikke fingrene i øjnene på hinanden. Det er næsten helt civiliseret! I Ultimate Fighting kan man bruge lige den ”teknik”, man har lyst til – fra brydning til thaiboksning. Og bare for at understrege pointen om ”specifik træning” (at man kun bliver god til det, man træner): Stærkmandsmester Mariusz Podanowski har forsøgt sig med en Ultimate fighting karriere. Det gik mildt sagt ikke godt.

3. Parkour

Fra klodsede og brutale slåskampe mellem prustende kødbjerge til elegante bevægelser og udfordrende hop gennem byens gader. Ekstrem sport handler ikke kun om fart, styrke og fare. Parkour er på mange måder tættere på dans end sport, men samtidig er det en så ekstrem udfoldelse af kraft, balance, teknik og vovemod, at ingen vel vil benægte, at det også er .

Parkour blev kendt i den brede offentlighed, da James Bond filmen ”Casino Royale” åbnede med en 5 minutter lang jagt gennem Grand Bahamas gader. Som så mange andre ekstremsportsgrene, er Parkour oprindeligt startet i Frankrig.

2. Fri soloklatring

Der er friklatring. Og så er der fri soloklatring. Forskellen er som forskellen mellem en legetøjspistol og en ladt Smith & Wesson. De ligner hinanden på afstand, men sidstnævnte er langt farligere. Ved friklatring klatrer man ved egen hjælp op ad en stejl klippeside, men sikrer sig hele tiden med hager og reb. Hvis du mister grebet, tager rebet faldet. Fri soloklatring er uden sikkerhedsnet… hvis du falder, så falder du. Derfor er der mange, der dyrker det som ”deep water soloing” hvor man klatrer over vand. Vand slår ikke helt så hårdt som kalksten eller granit.

1. Tour de France

”Hvad? Tour de France som ekstremsport? Hvad mener I med det?” Tja, 3 uger med 5-7 timers intensiv konkurrencecykling dagligt, hvor asfalteksem er mere udbredt end EPO-mistanker og bjergtoppene ligger tættere end badegæster på Bellevue – tro os, Tour’en er ikke for tøsedrenge! Kigger man på den mængde kalorier, der forbrændes og den belastning, som kroppen udsættes for, er de store 3-ugers etapecykelløb – Giro D’Italia, Tour De France og Vuelta a Espana – de mest krævende af alle sportsgrene.

Løbet er klart hårdest for klassementsrytterne, som ikke på noget tidspunkt kan tage den med ro. Beregninger viser, at de hver især forbrænder omkring 168.000 kcal i løbet af et enkelt etapeløb. Det svarer til omkring 150 fodboldkamp af 90 min. Til sammenligning spiller VM-vinderne 7 kampe i løbet af 2 uger! I øvrigt er der vist heller ingen tvivl om, at cykelløb kan være farligt. I USA viser statistikken således, at langt de fleste skader inden for sport skyldes cykling!

(PS: Endnu et bevis for, at træning skal være specifik: 7-dobbelt Tour-vinder Lance Armstrong har to gange løbet et Maraton. Hans tider var 2:59:36 hhv. 2:46:43. Flotte tider for en ”amatør”, men langt fra verdensklasse – hvilket bare beviser, at præstationer ikke blot handler om iltoptagelse og om at have ”den største motor” – for så skulle Armstrong nærmest have slået verdensrekorden.)