Hvis træning for dig handler om den ensomme kamp mod vægtstangen, så ingen alarm for vores skyld. Men vil du have lidt afveksling, være sammen med andre, mens du træner, og samtidig opnå mærkbare resultater, kunne det alligevel være du skulle prøve ét eller flere af de hold som dit center udbyder.
Hvert center har sit eget udbud af hold. Du kan se dit centers holdplan her. Men der er nogle hold, som går igen i de fleste centre. Og blandt dem er der nogle, som er særligt brugt af mænd – fordi de er hårde, kraftbetonede og topeffektive, og fordi de typisk ikke stiller alt for store krav til rytmesans og koordinationsevne...
Spinning – vores mest populære mandehold
Har du lyst til at svede mere end du nogensinde har gjort før? Vil du have en eksplosiv fremgang i din kondi? Går du efter at smide overflødige kilo hurtigst muligt? Ja, så skulle du tage og booke en spinningtime.
Spinningtimerne er nogle af de mest populære i fitness dk, både blandt mænd og kvinder. Det er der en grund til. Spinning er nemlig en både effektiv, lettilgængelig og motiverende træningsform. Og så er skadesrisikoen minimal.
Når musikken pumper, pedalerne snurrer og instruktøren slynger opmuntrende tilråb ud i lokalet, er det næsten umuligt ikke at få både pulsen og humøret i vejret.
Motionsboksning – fordi boksning altid har været holdtræning
Motionsboksning er boksetræning, for dig der godt kan lide kraftfuld og eksplosiv træning – men ikke har den store hang til brækkede næser og ømme ribben.
På mange måder er motionsboksning i fitness dk identisk med helt klassisk boksetræning. Det er de samme øvelser og redskaber, som boksere har brugt lige siden Joe Fraziers dage: sjipning, balance, styrkeøvelser, konditionsøvelser, skyggeboksning og sparringsøvelser. Bortset fra selve kamptræningen, som vi ikke dyrker i fitness dk, har boksetræning også altid være holdtræning.
Det er sjovt, det er hårdt og det er i den grad en maskulin træningsform!
Cirkeltræning og BODYPUMP – effektivt, varieret, socialt
Måske er du meget godt tilfreds med klassiske styrketræningsøvelser, men kunne godt tænke dig at få professionel instruktion og det gode kammeratskab som opstår på et hold.
Så skulle du tage og prøve et cirkeltræningshold eller et BODYPUMP-hold. Cirkeltræningen kombinerer styrke- og konditionstræning i et glidende forløb. Selve øvelserne kan foregå på gulv, med vægte eller maskiner – det kan fx være squats, armbøjninger eller skulderpres. De hurtige skift mellem øvelserne og et stort udvalg af forskellige øvelser gør at det aldrig bliver kedeligt. Og ved kun at have meget få pauser mellem de enkelte øvelser giver cirkeltræning både forøget styrke OG bedre kondition. BODYPUMP er derimod klassisk styrketræning bare på hold og med professionel instruktør. PUMP-holdet er måske det bedste bevis for hvor motiverende det kan være at supplere almindelig fitness med holdtræning.
Og så vores bedst bevarede hemmelighed...
Der er et hold som mange har hørt om, men kun få har prøvet. Det findes kun i få centre, men de, der har prøvet det, omtaler det med en helt særlig glæde. Vi taler om kettlebell træning, som knytter trådene mellem den stærke mand i cirkus og moderne fitness træning. Kettlebells er støbejernskugler med indbygget håndtag. Træningen, som er gjort populær af den russiske træner Pavel Tsatsouline, består af løft og skub af den klassiske skuffe men på en ny og anderledes måde.
Har du lyst til at prøve stærkmandstræningen inden den bliver allemandseje, kan du prøve at grave dig frem til et af holdene på holdplanen ... (bolsjestribet træningsdragt valgfri).
Tjek holdplanen og find et nyt hold her