Af kostvejleder i fitness dk Sisse Ebbesen

En kostvejleder får mange spørgsmål, men nogle af dem kommer igen og igen. Her er de 5 mest udbredte – og kostvejleder Sisse Ebbesens svar.


Hvordan taber jeg mig på maven?

En problematik jeg ofte møder i mine konsultationer: ”Resten af kroppen er fin nok, jeg skal bare lige tabe 5 kg maveskind. Hvad skal jeg gøre?”. Altså - som udgangspunkt kan vi ikke punkt-slanke os. Kroppen er én stor sammenhængende biologisk mekanisme, og bare fordi vi synes, det kunne være lækkert at klemme maven ned i et par bukser fra forrige sommer, så er det ikke sikkert, at kroppen er enig i prioriteringen.

Det bedste, du kan gøre, er at dyrke intensiv konditionstræning 2-3 gange om ugen kombineret med styrketræning, hvilket – såfremt du er vægtstabil – vil betyde et samlet energiunderskud på kontoen.

Heldigvis er kroppen så smart indrettet, at den typisk tager fra de lagre, der er mest fyldte og det kunne jo sådan set godt være på maven – der findes dog ingen garantier. Alternativet er, at man vil opleve at hele kroppen bliver mindre – MEN på et tidspunkt, så når turen altså også til depoterne på maven.


Skal jeg holde mig væk fra kartofler?

Det er ikke kartoflerne, der er problemet, men sovsen, du putter ovenpå! Det kan ikke anbefales at undvære stivelsesholdige fødevarer som kartofler, ris, pasta og kornprodukter i den daglige kost, da disse fødevarer udgør en væsentlig brændstofkilde til muskler og hjerne, samtidig med at de indeholder vitaminer, mineraler og kostfibre, der er gavnlige for kroppens generelle sundhed.

Kartofler giver en god mæthed uden at ’koste’ ret meget på kJ-kontoen (100 gram kartoffel - 355 kJ). Vælger du tilmed at spise din kartoffel kold på rugbrød med lidt tomat og grønt, vil energiudbyttet falde yderligere, da stivelsen ændrer form og bliver mindre tilgængelig for kroppen i takt med at kartoflen nedkøles.


Skal jeg undgå cola light, når jeg er på kur? 

I gennemsnit spiser vi danskere hver især mere end 40 kg sukker hvert eneste år. Cola og andre sukkersødede læskedrikke er blandt de helt store syndere i sukkerregnskabet, så det er absolut fornuftigt at undgå de sukkerfyldte drikke i den daglige kost. Med hensyn til light-erstatningen, så viser studier, at cirka 30 procent oplever en øget sultfølelse ved indtag af light-drikke i sammenligning med de traditionelle sukkersødede drikke.

Det giver en vis risiko for, at du spiser mere end du reelt har behov for og at du således kommer i positiv energibalance. På den anden side, hvis du kan få stillet din "søde-trang" ved at drikke cola light og samtidig undgå at overspise efterfølgende, så er det – rent energimæssigt – nærmest det samme som at drikke postevand og vil sagtens kunne fungere som en del af et vægttab. Som altid handler det også om at lytte til din krop – oplever du, at du bliver mere sulten, så spring light sodavanden over!


Er det ligeså godt at få vitaminer i tabletform som via maden?

Det kommer an på, hvad målet er. Ernæringsmæssigt betyder det (med få undtagelser) ikke ret meget, om du får dine vitaminer syntetisk og isoleret i en pille eller om du får dem naturligt fra en fødevare.

Intet tyder på, at kroppen reagerer forskelligt på vitaminer fra henholdsvis mad og piller. Når det så er sagt, så indeholder vitaminpillen ikke de gode naturlige kostfibre, som typisk findes i de fødevarer, hvor vi også finder mange vitaminer og mineraler.

Overordnet set er vitaminpillen et udmærket supplement til en i øvrigt varieret kost, hvis man af den ene eller den anden grund i en periode er i underskud af specifikke vitaminer eller er i risiko for at komme det. Så vitaminpille eller ej – et spørgsmål om personlig præference.


Er friske grøntsager bedre end dem fra frysedisken?

Bedre til hvad? Rent smagsmæssig kan der være en forskel, men ser vi på det ernæringsmæssige aspekt i friske kontra frosne grøntsager, så oplever vi ofte, at vitaminindholdet faktisk er størst i de frosne grøntsager.

Det skyldes, at grøntsagerne er høstet i højsæson og herefter er frosset og pakket umiddelbart efter høsten. De skal altså ikke fragtes flere tusinde kilometer i ”ukonserveret” tilstand for derefter at ligge i supermarkedets kølerum i dage – måske uger – før de når vores køkkenborde. Så fyld du roligt din fryser!