fitness dk fylder 10 år – og vi synes der er sket meget inden for træning siden 2001. Men hvordan så fitnessverdenen ud før vi kom til? Tag med på en rejse til træning, som det har set ud i de sidste 10, 20, 30, 100 – og 2500 år!

Zumba-body-robic-yogalates-jam-flow – træning i 00'erne

I fitness-sammenhæng vil 00'erne sikkert blive husket for to ting: Opfindsomhed og holdtræning – og ikke mindst kombinationen af de to. Omkring årtusindskiftet samledes vi igen til holdtræning i stor stil – først især til "spinning", "step", "pump" osv. , men det blev hurtigt klart, at der var marked for variation: Det er simpelthen sjovt at prøve noget nyt – og det har vi gjort i stor stil!

For bare 10-15 år siden var man enten til vægte eller aerobics, step eller pump, roning eller løb. I dag kan en træningsmåned i fitness dk sagtens byde på både styrketræning, boksning, Zumba, løb alene eller på hold, Yoga, Pilates, funktionel træning... og meget mere. Fitness i 00'rne var eventyrlysten, socialt orienteret og eksperimenterende – og mon ikke det bliver ved?

Kropsideal 2011:
... er en sund, funktionel krop der først og fremmest udstråler overskud og energi – idealformen er nok slank og atletisk, men målet er velvære og sundhed, ikke ekstrem volumen og markering.

Baller af stål og mærkeligt udstyr – træning i 90'erne

Selvom der skete meget forskelligt inden for fitness i 90'erne var der én trend der overskyggede de andre: Hjemmetræningsbølgen. Det globale fitnessmarked eksploderede med "du kan også se sådan ud..."-reklamer i TV-shop: Fra de uskyldige aerobic-videoer, der nærmest bare var en times holdtræning optaget på video, til infomercials specifikt udtænkt til at få folk til at tro, at man kan opnå drømmekroppen på blot 8 minutter – plus pakke- og leveringsomkostninger, naturligvis:




Ab-Bow-Row-Flex-inizer-etc(TM)
En nærmest uundgåelig følge af den type reklamer var de opfindsomt udtænkte hjemmetræningsredskaber, som sprang op som paddehatte i 90'erne. Fra de ganske fornuftige – løbebåndet, kondicyklen, Stairmaster – til de mere tvivlsomme: Thighmaster, Ab-Flex, Ab-Roller, Bow-Flex, og en af vores komiske favoritter: The Abdominizer.

Se bare her hvor genialt en blå numsekælk kan redde dig fra dårlig ryg og give dig flad mave på ingen tid – hvis bare du kan finde én at lave synkrone mavebøjninger med:

 

Kropsidealet 1999:
Den ideelle krop er nu sporty og spændstig, og muskulaturen er tonet: "Toning" er i 90'erne mest af alt en måde at beskrive, at nu skal kvinder helst have tynde, markerede (men ikke for markerede) arme og lår, men samtidig have store bryster og faste baller – gode tider for plastikkirurgerne - og for Pamela Anderson. Og så skal man helst være solbrun, for når man nu kun har brugt 8 minutter på at opnå den perfekte krop, så har man jo masser af tid til at nyde solen...

Mig Arnold, du Jane! – træning i 80'erne

For fitnessbranchen startede 80'erne med et voldsomt boom for vægttræning. I kølvandet på Arnold Schwarzeneggers gennembrud i bodybuilderfilmen Pumping Iron (1977), blev det nu pludseligt mainstream at dyrke vægttræning også for udseendets skyld. For hvem ville ikke se ud som den østrigske muskelmand? Der var kun ét problem: Arnolds krop krævede hårdt arbejde, og det var ikke ret mange der kunne løfte jern som Schwarzenegger.



Maskinerne kommer!
Det ændrede sig med Nautilus-maskinernes udbredelse – styrketræningsmaskiner med variabel modstand. I starten af 80'erne fandt de første maskiner vej til centrene, fx de kendte Hammer Strength-maskiner, som stadig findes i flere af vores fitness dk-centre den dag i dag.

Det gjorde, at også begyndere kunne løfte tungt på en effektiv måde, og de nye maskiner betød at man simpelthen kunne gå fra station til station og få trænet hele kroppen. En enkel, men intens træning – ikke noget med kompliceret håndvægtskoreografi foran spejlet.

Fit med Fonda
For kvindernes vedkommende var det Jane Fonda der blev bannerfører for den anden store trend i 80'erne (og i forskellig forklædning lige siden): Aerobics. Med Fondas træningsvideoer hoppede babyboomer-generationen i stort tal i lycradragten for at fastholde deres svindende ungdom. Fondas første video fra 1982 solgte 17 millioner eksemplarer - og faktisk købte mange den nye opfindelse, VHS-afspilleren, primært for at kunne 'træne med Jane' hjemme i dagligstuen.

Kropsidealet 1985:
Kroppen skulle først og fremmest udstråle styrke: Manden skulle være markeret med klar definition, og masser af volumen i brystmuskler og overarme - som Rocky, Rambo, Conan og de andre 80'er-helte, med V-form så ekstrem som muligt. Også kvinder skulle have smalle hofter og brede, atletiske skuldre som Grace Jones, og så skulle man naturligvis være tynd, tynd, tynd – som Jane.

Den første moderne bodybuilder – træning for 100 år siden

Den hotteste personlige træner i verden for præcis 100 år siden hed Eugen Sandow – den første bodybuilder. Hans bodybuildershows var i 1911 så populære, at kongen af England udnævnte ham til sin personlige træner.

Sandow slog igennem som stærk mand i den berømte Broadway-producer Ziegfelds shows – og publikum flokkedes om at se ham løfte vægte og posere. Selv Thomas Edison brugte sine tidlige filmeksperimenter på at forevige verdens mest perfekte krop:

 

Tidens stærke mænd brugte især vægtstænger og Kettlebell-lignende vægte. Øvelserne mindede om det man møder til funktionel træning i dag, fx enarmede løfte- eller pres-øvelser, med fokus på balance, koordination og kernestyrke. Hvis 'kongeøvelse' i 1980'erne var bænkpres (= brede brystkasser), så var det i 1911 nærmere et enarmet 'bent press', der giver veludviklede skrå og dybe mavemuskler:



Sandow kunne klare 150 kg på stangen - gerne i form af to mænd i hver sin lille kurv. Efter øvelsen kunne kvinder mod betaling få lov at røre ved hans muskler mens han flexede!

Kropsidealet 1911:
Sandows idealkrop var inspireret af antikke statuer: Funktionelt stærk og atletisk, med tydeligt trænet kropskerne og lav fedtprocent. I forhold til moderne bodybuildere gik man efter smallere hals og nakke, fladere og smallere brystmuskler og mere markante skrå mavemuskler. Maven skulle være flad – med klar separation mellem musklerne.

Nøgen, olieglinsende og velproportioneret – træning for 2500 år siden

Der blev trænet hårdt i mange lande for 2500 år siden – men mest af militære grunde: Fx Sparta, hvor drengene allerede fra 6-års alderen begyndte et hårdt træningsprogram, Perserriget, der også oplærte sine børn i krigskunst, ridning, løb og spydkast, og Kina, hvor der dyrkedes både Kungfu, fægtning og bueskydning.

Det græske gymnasion
Men fitnesstræning i moderne betydning – der både handler om funktion, sundhed og ikke mindst udseende – begynder i det græske gymnasion. Gymnasion betyder simpelthen "et sted hvor man er nøgen": Skoler hvor man dyrkede, og ikke mindst beundrede, kroppens skønhed. Faktisk var den største udgift ved disse gymnasia den dyre olie, der skulle få de nøgne atleters muskler til at glinse som i en Burhan G-video.

Ligesom i dag: Håndvægte, instruktører og progressiv træning
Udover brydning og atletiktræning, trænede man styrke ved hjælp af halteres, en form for håndvægte – det første vægttræningsudstyr man kender:



Her var endda fitnessinstruktører og træningsvejledere – paedotribae og gymnastae. Og endeligt kan den græske kultur også byde på den første beretning om et ægte progressivt styrketræningsprogram:

Milon fra Kroton løftede efter sigende en nyfødt kalv hver dag indtil den blev en fuldvoksen ko – og han blev således stærkere i takt med koens vækst. Træningen virkede: Milon blev kendt som antikkens største atlet, og blev olympisk mester i brydning ved hele 6 olympiske lege over 24 år.

Kropsidealet, 500 f.Kr.:
Det græske ideal var fuldkommen symmetri og balance – ingen kropsdel skulle udvikles på bekostning af andre. Bøffen ved håndvægtene med biceps som træstammer, men lægge som tændstikker, ville ikke få meget ros i oldtidens Grækenland.

Ser vi på de klassiske statuer, var de perfekte proportioner det såkaldte "Adonis index", dvs. skulder/hofte-ratio på 1,618: En jeans-livvidde på 30", svarer altså til en skulderbredde på 48". Pudsigt nok er det stadig sådan en herrehabit er proportioneret.

Meget forandrer sig på 2500 år - men flotte proportioner er åbenbart evige!