Ville det ikke være skønt, hvis der fandtes en simpel og overkommelig metode til sund kost og vægttab? En man nemt kunne forstå, huske og ikke mindst overholde. Der gør findes faktisk flere – problemet er bare, at der findes alt for mange, og at de tilsyneladende siger noget helt forskelligt. Og så er det jo ét fedt.

Der var engang – tilbage i 70’erne og 80’erne – hvor vi alle vidste, hvordan vi skulle spise. Alle kendte kostpyramiden, som fortalte os, at vi skulle spise meget af korn, kartofler og mejeriprodukter, lige så meget vi orkede af frugt og grønt og kun lidt af fisk, kød, fedt- og sukkerholdige fødevarer. I dag er der voksende tvivl om kostpyramidens vejledning. Som alternativ har forskere, myndigheder og organisationer foreslået og en række nye pyramider og andre figurer.

De er alle sammen beregnet på at gøre det nemt for os at spise sundt, nærende og slankende. Men hvad skal man gøre, når retningslinjerne lige pludselig stritter i alle retninger – og der dagligt er artikler i avisen, som modsiger, ikke bare hinanden, men også de officielle råd? Læs videre og find ud af hvad der hoved og hale på de mange kostpyramider osv.


Den traditionelle kostpyramide

 

Den mest kendte kostpyramide blev introduceret i Danmark af FDB i 1970’erne. Den byggede på de amerikanske fødevaremyndigheders anbefalinger og kostpyramide, men det var FDB der bl.a. via foreningens blad Samvirke gjorde den kendt og elsket – eller hadet.


Den omvendte kostpyramide

I de seneste år har der været en del kritik af, at kostpyramiden placerer brød, kartofler og pasta, som indeholder store mængder af stivelse, i bunden. Nogle påstår ligefrem, at årsagen til at så mange af os bliver fede er, at vi spiser så meget brød og kartofler. Den kendte Atkins-kur er blot én af mange.

På basis af en stor undersøgelse af amerikanske sygeplejersker, har den amerikanske forsker Walter Willett foreslået en ny ”omvendt kostpyramide”, som placerer brød og kartofler sammen med slik, som noget der skal undgås. Derimod er olier rykket ned i næstnederste lag, som noget man skal spise mere af. Og allernederst er tilføjet et lag, som handler om motion og kontrol med vægten. Man kan nemlig ikke tale kost uden også at tale motion.
 

Kilde: Harvard School of Public Health

Det Danske Ernæringsråd har gennemgået de videnskabelige resultater, og danske forskere på Københavns Universitet har gennemført videnskabelige forsøg for undersøge Willets’ påstande. Konklusionerne er entydige:

Der er ikke videnskabeligt belæg for at spise mindre brød, ris, kartofler og pasta. De medfører ikke, at man tager på. Tværtimod er disse fødevarer gavnlige for sundheden. De fleste mennesker burde spise mere af dem. Det er dog vigtigt at spise de grove varianter.

Der er heller ikke grundlag for at anbefale øget indtag af planteolier som olivenolie. Det er vigtigere at begrænse fedtindtaget. Dog anbefales det at bruge planteolier frem for smør og dyrefedt. Man kan heller ikke anbefale at drikke vin eller at spise vitaminpiller året rundt. Kun om vinteren er der behov for at tilføre ekstra D-vitaminer, og derfor bør man tage en vitaminpille hver dag.

Derimod er forskerne enige i anbefalingerne om at holde sig fysisk i gang, mindske portionsstørrelserne og holde øje med vægten. Rådet om at være fysisk aktiv har da også sneget sig ind i de officielle danske anbefalinger.


Den væltede kostpyramide

Siden 70’erne har amerikanerne modificeret deres officielle kostpyramide. De har så at sige lagt den ned, så er ikke længere er et fundament, et mellemlag og en top, men derimod en række skridt som skal tages ét ad gangen. 

Kilde: The United States Department of Agriculture

Bortset fra at den ligger ned, er anbefalingerne imidlertid stort set de samme som tidligere. Og så er det spørgsmålet om der så meget vundet ved et nyt farvestrålende design.


Kostkompasset og de otte kostråd


De danske myndigheders officielle kostanbefaling har i dag form af et kompas og bliver udtrykt i de otte kostråd.
 

Kilde: Fødevarestyrelsen

  1. Spis frugt og grønt – 6 om dagen
  2. Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen
  3. Spis kartofler, ris, pasta eller fuldkornsbrød hver dag
  4. Spar på sukkeret – især fra sodavand, slik og kager
  5. Spar på fedtet – især fra mejeriprodukter og kød
  6. Spis varieret og bevar normalvægten
  7. Sluk tørsten i vand
  8. Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen

De otte kostråd er skabt som et værktøj, der skal gøre det nemt at spise sundt og bevare normalvægten. Derfor er de kortfattede, enkle og praktiske. Når de har form af et kompas frem for en pyramide, er det ikke fordi de er i modstrid med FDB’s kostpyramide. Det handler blot om at alle 8 er vigtige, og ingen af dem kan undviges. Det er fx ikke vigtigere at spise frugt og grønt end at skære ned på colaen. Begge dele er vigtige.

Du kan finde i hundredvis af påstande på nettet og i blade om, at den eller den undersøgelse har undergravet kostrådene, og at du i stedet skal gøre dette eller hint. Fakta er imidlertid, at den bedste viden, der findes om kost, vægt og sundhed er ret præcist opsummeret i de 8 kostråd.. Udover at have et solidt fundament har de desuden den fordel, at de er forholdsvis nemme at overholde. Husker du dem, behøver du sådan set ikke bekymre dig så meget om ernæring, men kan koncentrere dig om at nyde maden.

Hvis du vil se vores version af de 8 kostråd til dig der vil tabe sig, så klik her.


Læs også mere om
+SLANK
+PERSONLIG TRÆNER