Én af de kostdiller, som har hærget i de senere år, er kost baseret på det såkaldt ”glykæmiske indeks” - GI. Den omvendte kostpyramide, som har været meget omdiskuteret på det seneste (Læs mere om den omvendte kostpyramide her), er delvis baseret på det glykæmiske indeks, og blandt nogle kostguruer har GI været nøglen til alt, der var sundt og godt.

Men hvad er egentlig op og ned her? Hvad er det glykæmiske indeks? Hvordan bruger man det, og er det overhovedet en god guide til sund og slankende kost?


Et mål for kroppens reaktion på maden

Typisk har man i kostdebatten fokuseret på madens sammensætning: kulhydrater, fibre, fedtsyrer og proteiner. Ofte har man anbefalet specifikke sammensætninger af næringsstoffer i føden. Det glykæmiske indeks er i stedet baseret på, hvordan kroppen reagerer på den enkelte fødevare.

Når vi spiser, omsætter vi stivelsen i fødevaren til blodglukose, som optages i blodet. Nogle fødevarer optages lynhurtigt og giver en hurtig stigning i blodsukkeret, som herefter falder lige så hurtigt igen. Andre optages langsommere over en længere periode. Idéen med det glykæmiske indeks er at sætte mål på hvor kraftig blodsukkerreaktionen er, når man spiser forskellige madvarer.

I skemaet nedenfor kan du se et eksempel på det glykæmiske indeks (GI).

Fødevare	Glykæmisk Indeks
Sukker	83-93
Franskbrød (hvidt brød)	100
Rugbrød	58-94
Spaghetti	38-91
Ris (polerede)	64-104
Ris (parboiled)	54-103
Cornflakes	103-130
Kartofler (kogte)	80-140
Bønner (tørrede)	28-52
Linser (tørrede)	25-53
Ærter (grønne, frosne)	55-74
Appelsin	44-73
Banan	43-97
Æble	40-63

Kilde: Ernæringsrådet: En faglig vurdering af den "Omvendte" kostpyramide


Spændende – men hvad betyder det for mig?

Den påstand man oftest ser er, at fødevarer med højt GI giver overvægt og hjerte-karsygdomme. Derfor bør vi spise meget mindre hvidt brød og kartofler – og cornflakes! Set i et GI-perspektiv er de faktisk værre end hvidt sukker! Men passer det?

Kigger man videnskaben* efter i sømmene er der imidlertid ikke konstateteret sammenhæng mellem GI og fedme eller GI og hjerte-karsygdomme:

• Der er ikke konstateret sammenhæng mellem fødevarer med højt GI og overvægt
• Der er ikke konstateret sammenhæng mellem fødevarer med højt GI og hjerte-karsygdomme
• Derimod er der noget der tyder på at fødevarer med lavt GI kan forebygge diabetes 2.

Derudover har GI nogle problemer, som gør det nærmest umuligt at anvende til noget fornuftigt:

• Det er nærmest umuligt at opgøre det glykæmiske indeks præcist
• Forskellige mennesker reagerer forskelligt på forskellige fødevarer – så GI varierer fra person til person
• GI ændres, når man kombinerer fødevarerne – på uforudsigelige måder

Så konklusionen er: Det Glykæmiske Indeks kan være en fornuftig rettesnor og der kan være fornuft i at reducere mængden af høj-GI fødevarer. På den måde kan du være med til at forebygge Type 2 diabetes. Gå fx efter de grove typer af brød og pasta. Men lad være med at springe kartofler og brød over. Du skal dog ikke forvente  at tabe dig, og GI er ikke et alternativ til de 8 kostråd. Og den fritager dig heller ikke for træningen...

*) Ernæringsrådet: En Faglig vurdering af ”den omvendte kostpyramide”, s. 44