Det er ikke blot musklerne der vokser i træningscentrene. Allehånde myter om hvordan man træner bedst, rigtigst og mest effektivt vokser og spreder sig med lynets hast der på gulvet mellem romaskiner og vægtstænger.
De personlige trænere møder de fleste af myterne – og ved hvilke der forretter mest skade. Vi har spurgt en håndfuld trænere om de mest udbredte myter og om sandheden bag myterne.
Myter er ikke helt til at undgå. Der er altid en masse mennesker, som er meget ”kloge”, og det er helt umuligt at imødegå hver eneste fejlagtige idé. Så helt overordnet lyder de personlige træneres anbefaling: ”Brug din sunde fornuft og gør alt med måde”
Menneskekroppen er unik og kompleks - men set i et evolutionært perspektiv er den meget simpel. Selv om der nok er en masse vi ikke ved, så er de basale forhold velkendte og ukomplicerede.
Myte # 1:
Meget træning er godt, mere er endnu bedre.
Ja, det er en myte: Hvis du træner for meget, er der risiko for at ødelægge kroppen. Der er garanti for at ødelægge motivationen. Vi ser så ofte medlemmer, der træner og træner og brænder deres lys i begge ender. Og lige pludselig Hellere 3 effektive timer end 6 halvhjertede. Så har kroppen tid til at komme sig og du bliver ikke træt af træning.
Myte # 2:
Man kan træne sig slank.
Ja, det er en myte: Du kan ikke træne nær så hurtigt, som du kan spise. Hvis du vil tabe dig, skal du BÅDE træne OG lægge din kost om. Så tænk over hvad du spiser og træn effektivt sideløbende.
Myte # 3:
Kvinder der ikke vil have store muskler bør ikke styrketræne.
Ja, det er en myte: Kvinder der ikke specifikt arbejder mod at få store muskler har intet at frygte – det er ikke noget der bare sker af sig selv. Kvinder har ikke nær så meget af det muskelopbyggende hormon, testosteron, som mænd har. Selv for mænd kræver det stor dedikation og de rette gener at opbygge en stor muskelmasse. For en kvinde er det langt sværere. Resultatet af god og intelligent styrketræning for en kvinde er derimod en fast, slank og velbalanceret figur – ikke Schwarzenegger med bryster.
Myte # 4:
Jeg behøver ikke træne mine ben, fordi jeg dyrker anden sport ved siden af (f. eks. løb, fodbold, cykling).
Ja, det er en myte: Professionelle fodboldspillere og cykelryttere styrketræner deres ben, fordi de ved at fodbold eller cykling ikke er nok. Rent faktisk kan alle få gavn af at styrketræne deres ben. Det er kroppens klart største muskelgruppe og ingen sport kan fuldt belaste alle de forskellige muskler i benene. En styrkelse af benene gennem styrketræning vil derfor være yderst gavnlig, når man dyrker anden sport. Så hvis du gerne vil blive bedre til løb, fodbold eller cykling kan træning af benene være noget af det smarteste du kan gøre. Men du behøver altså ikke.
Myte # 5:
Mavetræning er vejen til flad mave.
Ja, det er en myte: Der er mange som sidder f.eks i mavemaskinen eller ligger på gulvet og tager 3-4-5 x 30 gentagelser for at få maven væk. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre. Svaret er på dellen er i stedet fedtforbrænding på eksempelvis cross trainer eller løbebånd og styrketræning af hele kroppen som øger stofskiftet. Kosten er også en væsentlig faktor her. Det der sker ved, at træne maven så meget er, at den for det første bliver overtrænet og for det andet, at mavemusklerne inden under fedtet bliver ekstremt store. Når fedtet engang kommer væk, dukker altså nogle store mavemuskler frem, som ikke alle vil bryde sig om.
Myte # 6:
Man kan træne for at tabe sig på balder og ben.
Ja, det er en myte: Træning er vigtig hvis man skal have strammet op. Både styrketræning og kredsløbstræning bidrager til at stramme musklerne op inden under fedtet. Men fedtet selv kan du kun komme af med ved at være i energiunderskud over længere tid. Det kan enten ske ved at du øger dit aktivitetsniveau eller lægger din kost om. Det mest effektiv er som sagt at gøre begge del på samme tid. Og det er noget helt andet end slankekure og ”punkttræning” – det er et spørgsmål om livsstilsomlægning. Heldigvis får du også meget mere med i købet end stramme balder og smækre lår – mere overskud, bedre humør og helbred, for bare at nævne et par ting.
Myte # 7:
Personlig træning er kun for fitness freaks med mange penge.
Ja, det er en myte: Personlig træning er for alle der gerne vil have maksimal effekt af den tid de bruger på træning ude at få skader. Der er for dig, der ikke har lyst til at miste lysten til at træne, dig der gerne vil træne sikkert og effektiv og dig, der har skader eller skavanker, som kræver særlige hensyn. Personlig træning handler ikke om at blive fitnessstjerne, det handler om træning, der virker på dine helt unikke vilkår. Om det så kræver mange penge, er et spørgsmål der kan diskuteres. Det er i hvert fald ikke sådan at det kun er visse typer der bruger personlig træner. Det er derimod medlemmer fra alle lag af samfundet og i alle alders- og vægtklasser.