Du kender det sikkert – sommeren er over os, du har måske været på tre ugers ferie med kolde is, kølige drinks og skøn mad. Det er bestemt ikke nemt at komme tilbage på cyklen eller løbebåndet – men du kan mærke, at det er nødvendigt og du glæder dig til formen er tilbage.

Nik & Jay bruger det meste af deres sommer på at give koncerter i det danske land. Langt væk fra deres lokale træningscenter. Her kan du læse, hvad de gør for at holde formen ved lige – og man må sige, at de gør det godt.


I videoen ”Tættere på himlen” med Burhan G. er I jo ganske veltrænede.
Hvordan trænede I op til det – og har I kunnet fastholde formen?

Nik:  Det handler om en god grundform (HD træning) hvor man træner 6 gange om ugen ca. 2 timer om dagen og søndag er hviledag. Det skal køres i max 1 måned. Det er kriger træning! Jeg forsøger at få lavet noget hver dag, som ikke er det samme. Skatebording, svømning, yoga, styrketræning, etc.

Jay:  Vi holder formen ved lige ved at chokke kroppen med diversitets træning, blandt andet Kettlebell.


Mange synes det er svært at holde træningen ved lige i sommerferien.
Hvordan holder I jer i form, når I er på tour? Har I nogle hemmelige tips?

Nik:  Personlig træning, personlig kok, blandt andet bøf til morgenmad. Og der er jo mange fitness dk centre rundt I Danmark.


Vil I oplyse, hvor I træner henne?

Nik:  Vi bor I København og træner primært I disse centre. Som nævnt tidligere er vi på tour og får derfor besøgt de fleste fitness dk centre denne sommer.


Hvad er en god træningsdag for jer?

Nik:  En god træningsdag er 5 gode måltider, god søvn og en træning hvor man sveder igennem. Det kan også være en træning, hvor man laver nogle andre ting end normalt, og får trænet på en ny måde.