Ferietid er nydetid, og sådan skal det være. Det er ikke tiden til afsavn og puritanisme. Det gør dog ikke noget at være lidt bevidst om, hvad man spiser og drikker.

Disse to smoothies er skabt til at modvirke effekterne af de værste udskejelser. De er sprængfyldte af energi og smag og indeholder stoffer som forbedrer stofskiftet, modvirker fedtdannelse og styrker immunforsvaret.

De er især perfekte som desserter efter et godt sommermåltid. Mange af effekterne indtræder den første halve time efter indtagelse, så de gør størst gavn i direkte forlængelse af syndefaldet. Du skal dog ikke afholde dig fra at servere dem på andre tidspunkter – de er også sunde og lækre resten af døgnet.


Thai-Ginger Power Smoothie (til 2 personer)

  - 2 mangofrugter – fjern skræl og sten
- 10 g frisk ingefær, skrælles og skæres i mindre bidder
- Limejuice (fra 5-6 limefrugter) - presses
- 1 dl kold grøn te – bryg og stil i køleskabet
- 2 dl kokosmælk – evt. light
- Tilsæt evt. en spsk. ahornsirup hvis du vil have en sødere smoothie

Ingefær er ét af de allermest virkningsfulde krydderier – der findes nok flere studier af dens gavnlige effekter end af noget andet krydderi.

De fleste vil nok være mest interesserede i dens virkning på stofskiftet. Det stiger nemlig, og derfor falder risikoen for at du tager på. Samme effekt har grøn te og i begrænset omfang limejuice.


Hot Sombrero Smoothie (til 2 personer)

  - 1 dl ananasjuice
- 1 moden banan
- En kvart rød chili uden kerner
- 1 kiwifrugt
- 2 dl soyamælk med vanille

Soyamælken giver protein og mætter, bananen giver fylde og sødme, ananas afbalancerer syre og sødme og giver modspil til chilien, som giver denne latino smoothie sin helt særegne og magtfulde smag.

Kiwien runder af med et ordentligt skud vitaminer. Sund er denne smoothie helt sikkert, men nøglen til dens forebyggende effekt er chilien, som nærmest brænder fedtet væk.