Rødkål kommer man ikke uden om i julemånederne. Men hvorfor al den sukker, når du kan få en eksplosion af røde og lilla nuancer, smag og sødme? Nej vel. Derfor denne opskrift med råmarineret rødkål. Sødmen kommer fra abrikoserne og appelsinsaften samt samspillet mellem de forskellige aromatiske krydderier.
Appelsinsaften og æbleeddiken mørner helt automatisk rødkålen, så der er ikke nogen grund til at
Holdbarheden er næsten 1 uge så længe rødkålen er i en ren tillukket beholder og selvfølgelig står i køleskabet. Jo længere den har trukket, des bedre bliver rødkålen. Den skal selvfølgelig bare bruges på samme maner som ”normal” rødkål.
- 1 stort rødkål, skåret i meget fine strimler
- 1 god håndfuld valnødder
- fintreven skræl og friskpresset saft af 2 økologiske appelsiner
- 20 usvovlede abrikoser, skåret i tynde skiver
- 5 gr frisk ingefær, finthakket
- 2-3 spsk æblecidereddike (kan erstattes med en god hvidvinseddike eller en lys Balsamico)
- 1/8 tsk vaniljepulver eller ¼ vaniljestang, finthakket
- 1 tsk stødt kanel
- ½ tsk stødt allehånde
- ½ tsk stødte nelliker
- ½ tsk stødt kardemomme
- en knivspids hav- eller stensalt
- en knivspids friskkværnet sort peber
Bland samtlige ingredienser grundigt og lad rødkålen trække i mindst 3 timer i køleskabet inden den serveres.