Vi har sagt det før, og vi kommer til at sige det igen: Det er supervigtigt at have nogen at træne sammen med. Måske går alle i din omgangskreds til træning. Så har du det nemt – men kan få det nemmere. Måske er du den eneste blandt venner og familie – og hvad gør du så?


Opslagstavlens afløser ... og kalenderens

I gamle dage havde man en tavle, hvor medlemmerne kunne sætte opslag med ’jeg søger træningsven’. Det virkede, men ikke specielt godt. I dag har vi Træningsmakker.

Træningsmakker er både til dig, der allerede har en du træner med, og til dig, der ikke har. Systemet gør det muligt at lave aftaler, booke hold sammen og finde nye træningsmakkere.


Træningsmakker-værktøjet har mange muligheder:

  • Det er nemt at lave og holde styr på aftaler
  • Kun én af jer behøver at booke timer
  • I kan bedre holde hinanden fast på aftalerne
  • Du kan hurtigt se, om der er nogen af dine træningsmakkere, der er ledige eller måske allerede har planlagt at træne
  • Du kan finde nye træningsmakkere med samme interesser som dig


Hvis du allerede har én eller flere du træner sammen med

For at bruge Træningsmakker skal I oprette hinanden som træningsmakkere:

  1. 1. Få din vens medlemsnummer
  2. 2. Klik ind på Træningsmakker under mit fitness dk
  3. 3. Skriv medlemsnummeret på siden ”Opret træningsmakker”

Herefter modtager din ven en e-mail og skal godkende oprettelsen. Når det er gjort, vil I optræde på hinandens ”Mit fitness dk-sider”, og kan lave træningsaftaler og booke hold sammen. Det er ganske let.


Hvis du er på udkig efter en at træne med

På Træningsmakker kan du også annoncere efter en at træne med. Du skal blot fortælle lidt om dig selv og dine foretrukne træningsformer i et opslag. Så kan andre finde dig.

Du kan også søge blandt de opslag, der allerede findes. Du kan søge på alder, køn, center, foretrukken træningsform og træningsmål. For at kunne kontakte andre medlemmer, skal du selv have oprettet en Træningsmakkerprofil. Lige nu  er der omkring 700 opslag.


Brug det til hverdag

Træningsmakker er nok den nemmeste måde at koordinere træningen med dine træningsmakkere. Læg faste aftaler ind i systemet på de dage, I gerne vil træne – både fitness og holdtræning. Og lad eventuelt holdbookingen gå på skift mellem jer. Måske kan I inspirere hinanden til at prøve nogle nye spændende hold. Rutine er godt, men afveksling er også nødvendigt en gang imellem.


...og til fest

Der er ingen, der siger, at det hele skal være grå hverdag, når man træner. Træningsmakker kan bruges til at få træningen til at glide nemmere – men den kan også bruges til mere festlige formål. En fremmed er jo trods alt blot en træningsmakker, du ikke har mødt endnu!