Der var mange fascinerende ting ved Arnold Schwarzeneggers Terminator. Nogle af vores læsere hæftede sig måske især ved de ikke helt almindelige muskler, men det er slet ikke det vi tænker på. Nej, nej, det tema hører hjemme i en helt anden artikel.

Her handler det om hans evne til at fremkalde interessante informationer om omgivelserne direkte på nethinden. Dét der dengang var science fiction (1984 – faktisk er der gået flere år siden Terminator-filmen havde premiere, end der er til det tidspunkt, den foregår på, 2029), er nu stort set virkelighed.

Med Z3 skibrillerne fra Zeal Optics får du nemlig projiceret alle informationer om dit skiløb på indersiden af glasset. Du kan bl.a. se hvor hurtigt du løber, hvor højt du befinder dig, hvor langt du har løbet, hvor mange højdemeter, du har løbet – og meget vigtigt! – hvor meget airtime du har haft i dine hop. Desuden skifter glasset farve i forhold til lyset, så du altid kan se terrænets forløb. Det er måske ikke Total Recall, men totalt cool er det i hvert fald.

Hvem har ikke altid ønsket at smelte skiløb og computerspil sammen?

God skitur!