Sleep Cycle er en App til iPhone, der analyserer din nattesøvn og vækker dig stille og roligt på det rigtige tidspunkt i din søvn, så du kan føle dig udhvilet og klar til næste dags udfordringer.

Sådan bruger du app'en:
Ta’ din iPhone med i seng og placer telefonen der, hvor App’en anbefaler (tæt ved hovedpuden). Slå evt. din telefon på ”flight-mode”. Sæt herefter alarmen til det tidspunkt, som du ønsker at stå op og læg dig til at sove. App’en registrerer og analyserer herefter dine bevægelser, som fortæller hvor du befinder dig i søvnen.

Der er i alt fire faser:
 1) Du falder i søvn, drømmer og vågner ind i mellem
 2) Den lette søvn
 3) Den lidt tungere end let til dyb søvn
 4) Den dybe søvn

Bliver du vækket i den dybe søvn, kan du føle dig meget u-udhvilet – men her kommer App’en ind i billedet. For App’en sørger for, at du bliver vækket i den lette søvn, hvor det næsten føles som om du vågner helt af dig selv, og du føler dig frisk og veludhvilet.

Typisk søvnmønster

Typisk søvnmønster (se flere søvnmønstre på www.sleepcycle.com)


Vurdering af app'en

Programmet er en god idé til at analysere din søvn og måske endda forbedre kvaliteten af din søvn. Men er du kommet lidt for sent i seng og dermed ikke har sovet nok, vil du vækket af app'en alligevel, selvom du er i den dybe søvn - og det er jo netop mod app'ens princip om først at vække dig, når du er i den lette søvn. Så for at få det fulde udbytte af app'en, er du nødt til at overholde din søvnrytme. 

Et andet problem med app'en er, at hvis du vågner flere gange i løbet af natten, kan app'en ikke registrere din søvn korrekt. Det kan desuden være lidt ubehageligt at have sin mobil så tæt ved hovedet, når man skal sove (vi kender jo endnu ikke helt konsekvenserne ved de stråler, som mobiltelefoner udsender). Så sæt evt. din telefon på flight-mode inden du ligger dig til at sove.

Men alt i alt er app'en nu meget sjov og værd at prøve, da programmet kan give dig en god indsigt i, hvordan du sover. App’en koster for resten 6 kr. og kan hentes i App-Store, hvor den i øvrigt har fået 4,5 stjerne ud af 5.

Læs også artiklen:
Sov godt, lev længere