Vinteren nærmer sig – det er der vist ingen tvivl om. Samtidigt er der tradition for, at november og december er nogle travle måneder. Der er mange ting, som skal afsluttes inden året er omme. Større projekter på jobbet, eksaminer i skolen, juleindkøbene, julefrokosterne – ja, du har sikkert mange flere, som du kan tilføje.
Mørke og travlhed er dog to ting, som ikke burde gå hånd i hånd, da en stor del af vores energi kommer fra lyset – fra solen vel at mærke. Solen giver masser af D-vitamin til kroppen, som er nødvendigt for vi kan fungere optimalt, men desværre oplever mange af os kun solen fra arbejdspladsens vinduer i timerne frem til vi får fri – og her er den typisk allerede på vej ned. På den måde er der vel ikke noget at sige til, at mange bliver deprimerede, stressede og trætte i netop de mørke måneder.
Men vent, fortvivl nu ikke – der er faktisk måder, hvorpå du kan få mere energi i vintermørket:
Træn dig til mere energi
Ja, ja – typisk fitness dk mener, at du skal træne. Men det er altså en både veldokumenteret og velafprøvet måde, at få mere energi på. Du bliver simpelthen mere træt af ikke at bruge kroppen.
Har du en hverdag, hvor du ofte sidder stille – fx foran en computerskærm eller tv’et, så vil du ofte føle dig træt og uoplagt. Men din krop er ikke træt – den følger bare med hjernens signaler, der peger over mod sofaen. Kroppen skal udfordres på samme måde som dit hoved bliver det og fordelingen skal være jævn.
Overvej det derfor en ekstra gang, inden du melder fra til et hold eller springer din træning over: Din krop har brug for at blive ”kørt træt”, så den føler, der er ydet noget den dag. Præcis som dit hoved har det. Træningen sender ilt og blod rundt i kroppen og til hjernen, og musklerne producerer en masse hormoner, som stimulerer humøret og gør dig glad.
Tips til træning med fornyet energi:
- Prøv det nye Zumba Toning – hvor vi danser og træner med vægte på samme tid.
- Eller hvad med at prøve et cirkeltræningshold? Et super godt alternativ til at træne ved maskinerne alene.
- Bor du i nærheden af København, så kunne det måske være en idé at prøve vores nye CrossFit-lokaler i Field’s?
Læs mere om CrossFit her
Spis dig til mere energi
Mad er kroppens brændstof – den sidder efterhånden fast hos de fleste, som har haft biologi i folkeskolen. Men husker du på det i det daglige? At det du spiser faktisk er med til at forme din krop og dine knogler – og ikke mindst dit energiniveau?
Start dagen med morgenmad – og her tænker vi ikke på Kellogg’s Frosties, Coco Pops eller andre morgenmadsprodukter tilsat en masse sukker og chokolade. Vælg en god morgenmad der kan mætte helt frem til frokost, som fx havregryn, æg, rugbrød, frugt eller lignende. En god start på dagen vil gøre dit blodsukker stabilt og mindske trangen til søde sager – i hvert fald de første timer.
Sørg derudover for altid at have en sund snack i nærheden – fx gulerødder, nødder eller frugt, så du ikke fristes af andre søde sager, som kan få dit blodsukker til at rutsje.
Sov dig til mere energi
Søvn er en af de mest basale ting i din hverdag – men samtidigt også en af de vigtigste. Hvor stort dit energiniveau er, afhænger nemlig i høj grad af, hvor godt og hvor meget du har sovet. Sover du 7-9 timer uden afbrydelse (som er det langt størstedelen af voksne mennesker har behov for), har du allerede fået en god start på din dag.
For lidt søvn påvirker nemlig din evne til at træffe gode beslutninger. Hvis du er træt og irritabel, vil din krop pr. automatik også prøve at hoppe over, hvor gærdet er lavest og eksempelvis droppe træningen.
Mennesker i søvnunderskud har desuden større tilbøjelighed til at ”snacke” – og søvn spiller dermed en stor rolle, hvis du fx forsøger at tabe dig.
Test dig selv
Hvis du føler dig i søvnunderskud så prøv de tre ovenstående ting af – bare i 14 dage til en start. Spis sundt og godt, træn så ofte du kan og sov! Det kræver måske lidt planlægning at få særligt træning og søvnen ind i din hverdag (hvis ikke det allerede er der) – men prøv det af! Vi lover dig, at du kan mærke en forskel, og at du bliver klar til at gå vinteren i møde. Sprængfyldt med energi i mørket…