Ferie fra arbejdet behøver ikke være ensbetydende med ferie fra træningen. Faktisk er der ekstra god grund til at holde fast i træningen, når du er ude og rejse. Lange fly- eller bilture, dasedage i solen, og masser af mad og drikke – en ferie kan hurtigt sætte dig måneder tilbage. Omvendt bliver ferien kun sjovere af, at der også er lagt fysiske aktiviteter ind i planen.

Selv om du er på ferie et sted uden egentlige træningsfaciliteter, er der masser af muligheder for at holde din gode form.  I denne artikel præsenterer vi 9 ting, du kan gøre, næsten uanset hvor du holder ferie – 4 konditionstræningsøvelser og 5 styrketræningsøvelser.

Det er vigtigt, at du planlægger dine aktiviteter, enten hjemmefra eller straks du ankommer til feriedestinationen, da det ellers ofte går i vasken.


Konditionstræning

I virkeligheden behøver konditionstræning slet ikke at kræve noget udstyr. Det handler bare om at komme ud og bruge kroppen aktivt.

Løb i sand

At løbe i sand giver stor belastning og er dermed en større udfordring end at løbe på asfalt. Løb i sand er derfor et godt alternativ, du kan udnytte på din ferie.

Svøm i pool eller hav

Hvis du holder ferie i nærheden af en strand eller pool er svømning et rigtig godt alternativ til din almindelige træning. Svømning udfordrer kroppen og dine muskler på en helt anden måde, end træning i centret.

Lej en cykel

I de fleste storbyer og feriebyer i Europa kan du leje cykler. Brug muligheden for at træne og se byen på samme tid. Når man træner i ferieområder er der ofte et bakket terræn og man ser andet en bare strand og strandpromenade

Benyt dig af aktive tilbud som vandcykel eller kajak

Holder du ferie i en by med kanaler eller en mindre flod, er det ofte muligt at leje en vandcykel eller kajak. Det er både sjovt og god træning at begive sig ud på vandet. Også på solferien er der ofte mulighed for at leje vandudstyr m.m. 


Træning på hotelværelser/i campingvognen/i fjeldhytten
Er man på ferie i storbyen kan det være svært at komme ud og løbe eller svømme. Men disse 5 styrkeøvelser kan du lave på selv det mindste hotelværelse.


Arme og bryst
Ta’ armbøjninger på din ferie og du vil få de flotteste overarme. Det er vigtigt at du sørger for at ”suge” navlen godt ind og udføre øvelsen som vist på billedet.

      

Træner: Overarme, skuldre, bryst og i mindre omfang mave
Antal: Så mange du kan – over tre omgange.


Lænd
Det er vigtigt at holde ryg og lænd ved lige. Ved at træne lænden styrker du din ryg og får en flot holdning. Suppler eventuelt øvelsen med armene, hvor du bukker armene samtidig med at du fører dem tilbage, hver gang du løfter overkroppen

            

Træner: Lænden, ryggen, din kropsholdning
Antal: Så mange du kan – over tre omgange.


Mave
Træn dine inderste mavemuskler med denne øvelse. Hold kroppen i en lige linje og hold dig i denne position så længe du kan. Drej dig herefter over på siden og hold øvelsen så længe du kan.

             
Træner: Coretræning og de indre mavemuskler
Antal: Så mange du kan – over to til tre omgange.


Balder og lår - Squat
Træn dine balder og lår ved at ”suge” navlen godt ind og lav det vi kalder squat. Her gælder det om at placere benene et stykke fra hinanden og gå ned i en 90 graders stilling. Stil evt. en stol bag dig og forestil dig at du vil sætte dig på stolen, når du er nede i 90 grader. Så ved du, at du har udført stillingen korrekt. Ta’ eventuelt en flaske vand i hver hånd og stræk armene ud til siden, for at presse dig selv en smule.

     

Træner: Balder og lår, til dels mave og ryg
Antal: Så mange du kan – over to til tre omgange.


Balder og lår - Lunges
Endnu en øvelse til træning af balder og lår: Lunges. Ta en vandflaske i hver hånd og kom godt ned i knæene. Gå op og ned eller ta’ et skridt hver gang du laver en lunge. Du får en mere eksplosiv bevægelse ved at støde godt fra med den forreste fod, når du skal op og stå igen.

   

T ræner: Balder og lår
Antal: Så mange du kan – over to til tre omgange.