Det er en rigtig god idé at have en eller flere, man kan træne sammen med. Som noget helt nyt kan du nu finde træningsmakkere på fitness dk's hjemmeside , som du nemt kan træne med.


Hvorfor er det så vigtigt at træne sammen?

Det er vigtigt at træne sammen af én, helt enkel årsag: Træner man sammen, er sandsynligheden for, at man kan holde fast i sin træning mere end 100% højere, end hvis man står alene.

For det første, fordi det er sjovere. Tiden går hurtigere, man kan snakke sammen og hjælpe hinanden.

For det andet forpligter det at træne sammen. Har man en aftale med sig selv, er der kun én, der bliver skuffet, hvis man udebliver. Men har man en aftale med en anden, sætter man sig selv og sin troværdighed på spil, hvis man bryder aftalen.


Træningsmakker gør det nemmere
Det er derfor én af vores vigtigste anbefalinger til alle medlemmer – nye som gamle – at man finder én eller flere at træne sammen med. Mange gør det allerede. Måske har man meldt sig ind samtidig. Måske kendte man nogen, der trænede i centeret. Måske har man fået nye bekendte  via holdtræningen.

Nu lancerer vi et nyt værktøj, som gør det nemmere for alle at træne sammen.

Fra i dag af kan du finde og oprette træningsmakkere på din fitness dk side. Her vil dine træningsmakkere optræde i din liste, og du kan se jeres aftaler og fælles bookninger. Du vil også kunne søge efter en ny træningsmakker blandt de øvrige fitness dk medlemmer. Som det siges: ”Et fremmed medlem, er en træningsmakker, du ikke har mødt endnu.”


Book og lav aftaler sammen
Når du og én af dine venner er blevet enige om at være træningsmakkere, vil I optræde på hinandens fitness dk sider - ”Mit fitness dk”. Her kan I lave træningsaftaler og booke holdtræning for hinanden med ganske få klik. Det gør det meget nemmere at koordinere uden en masse emails eller SMS’er frem og tilbage. Aftalerne står i systemet, tilgængelige for jer begge.


Find nye træningsmakkere via fitness dk's hjemmeside
Kender du ikke nogen, som træner i dit center eller som deler dine træningsønsker? Eller har du bare lyst til at finde en ny træningsmakker? Så kan du også bruge Træningsmakker. Du opretter blot en ”annonce”, hvor du fortæller om dig selv og dine træningsmål og -vaner. Så kan andre se dig og kontakte dig, og du kan se andres annoncer og tage fat i dem.


Sådan bruger du Træningsmakker
Du opretter en træningsmakker ved at følge linket på siden: ”Mit fitness dk” Du skal bruge personens medlemsnummer. Før I bliver oprettet som træningsmakkere og kan lave aftaler, skal vedkommende acceptere din forespørgsel.

Gå til Træningsmakker
Download "Guide til Træningsmakker"