Af Anders Hørsholt, adm. direktør i fitness dk
Godt begyndt er halvt fuldendt, er der nogen der siger. Det er vi faktisk enige i. Første skridt på vejen mod en sund livsstil er at komme ud af døren og af sted til træning. Næste skridt er at gøre det til en god vane. Vi ved, at det at komme ud af døren, kan være en udfordring i sig selv. Vi ved til gengæld også, at hvis du overkommer denne ”hindring”, ja så er du allerede halvvejs til en sundere hverdag med mere overskud og energi.
Vi vil være dit favorit center
Vi vil være det bedste fitnesscenter, du nogensinde har trænet i. Og det er ikke noget, vi bare siger. For vi ved, at hvis du har succes med din træning og synes det er rart at komme i vores centre, så bliver du ved med at komme her. Så enkelt er det.
Af samme grund vil vi i 2011 bestræbe os på at træde endnu mere i karakter og vise dig, hvorfor fitness dk er det rigtige valg for dig. Vi vil gøre os umage for, at du får den bedste træningsoplevelse – hvad enten du træner for dig selv, går på et af vores mange hold – eller giver den fuld skrald til Tri-træning.
fitness dk i 2011
I fitness dk sætter vi ikke bare mål for vores medlemmer. Vi sætter også mål for vores virksomhed og for det, som vi gerne vil stå for. Vi startede året med at åbne et center i Lyngby og vi har sat os et mål om at åbne flere nye centre i løbet af året. Vi har nemlig trimmet vores forretning og er mere klar end nogensinde. Klar til at åbne nye døre for vores medlemmer.
Som du sikkert allerede ved, så gør vi os umage for at give dig de rigtige råd og den nyeste viden med i din træning – bl.a. via vores nyhedsbreve – men også i dit lokale center finder du en viden, som siger spar to. Kom endelig og spørg, hvis der er noget, som du er i tvivl om. Vi er her for at hjælpe dig, motivere dig – og ikke mindst udfordre dig og gøre træningen sjov.
Vores medlemmer i 2011
For os handler det ikke om, at du skal være så slank som muligt, eller have de største muskler set siden Arnold i 1970’erne. Det handler først og fremmest om sundhed og velvære. Om at føle sig godt tilpas i den krop, du nu engang har. Om at presse kroppen til at yde sit bedste, så du går hjem med en følelse af at have givet dig fuldt ud.
I fitness dk går vi op i, at du får mest muligt ud af den tid, som du bruger på din træning. Det skal være effektivt, når du først går i gang. Og gerne med lidt tid til afslapning bagefter. Derfor gør vi os umage for at skabe en inspirerende og indbydende stemning i vores centre, så du bliver motiveret og udfordret.
Vi er til for at gøre træningen god for dig. Vi presser dig bevidst lidt. Men vi ved - du kan!