Du kan altid blive bedre end du er!

Selv verdens bedste atleter kan gøre det bedre – og vi fornærmer dig forhåbentlig ikke ved at sige, at du nok ikke er på niveau med Wozniacki, Contador, Bolt eller Messi. Det skal dog ikke forhindre dig i at stræbe efter deres niveau, eller i hvert fald nå dit eget bedste inden for din træningsform. Men det kræver, at du er villig til at sigte efter stjernerne.

Du vælger selv. Gå efter eliten med DUMME mål. Eller bevar jordforbindelsen med SMARTE mål. Men sæt dig et mål og gør en indsats for at nå det.


Månen blev ikke erobret af ydmyghed

20. juli 1969 landede amerikanerne på månen. Månerejsen begyndte ikke den dag, men 8 år tidligere, da John F. Kennedy fortalte den amerikanske kongres at ”denne nation bør beslutte sig for at nå det mål, inden årtiet er ude, at flyve en mand til månen og returnere ham sikkert til jorden igen.” Det var ikke et resultat af de små skridts filosofi, men af et næsten umenneskeligt ambitionsniveau. Det var en beslutning og en bedrift helt uden for rammerne af det normale. Og kun derfor lykkedes det.


DUMME mål til dig der vil nå længere og videre

De mest udbredte retningslinjer for mål opsummeres ofte med forkortelsen SMARTE – Specifikke, Målbare, Acceptable, Relevant, Tidsbegrænsede, Engagerende. De er fine til almindelige dagligdags projekter. Men ikke til månelandinger. Vil du MERE, er SMARTE mål ikke nok. Du når ikke eliten ved blot at være smart. Du skal tillade dig selv at stræbe efter DUMME mål:

 

D	Drømmende: Hvis du et øjeblik løfter blikket fra realiteternes grå virkelighed. Hvis du kigger ind i dig selv eller op mod himlen. Så finder du ikke ”et lille vægttab”, ”god form” eller ”løbe en tur”. Du finder store, flyvske håb og drømme. Og det er her du skal lede efter dine mål. Tillad dig selv at drømme – og drømme stort. Hvad vil du rigtig gerne nå? For mange kan drømmen være at løbe et maraton eller gennemføre en Ironman (fx Challenge Copenhagen) – for andre skal der mere til (se her hvor ekstremt det kan blive).
U	Urealistiske: Hvis du holder dig til det realistiske, kommer du aldrig ud over det ordinære. Sigt højt! Det kan godt være du ikke helt når målet, men chancen for, at du når længere end med det realistiske mål er stor. Og så er det ikke noget nederlag ikke at nå målet. Det er faktisk det stik modsatte!
M	Motiverende: Ét problem med ”små mål” er, at de er kedelige. De inspirerer os ikke til at gøre den ekstra indsats der skal til og de imponerer ikke nogen. De motiverer os ikke til at holde ved og acceptere de afsavn, det næsten altid vil kræve at få succes. Derfor er det så vigtigt at sigte højt mod mål, der virkelig kan få dig op af sofaen. Mål hvor du siger til dig selv, at DET ville være fedt at nå.
M	Modige: Store mål kræver stort mod. Når man kigger frem mod en fjern målstreg, kan man blive helt angst: Hvad nu hvis jeg ikke slår til? Er jeg overhovedet god nok til at nå det ultimative? Jeg falder nok i, og måske ryger jeg helt af vognen! I arbejdet med dine store mål, er mod altafgørende. Allerede når du vælger dit mål skal du se frygten i øjnene, konfrontere den og beslutte dig for, at du vil det, også selv om du risikerer at fejle.
E	Ekstreme: Når du sigter højt vil din omgangskreds undre sig. De vil synes, du er ude i noget ekstremt, og du vil kunne mærke på dem, at de synes det er for meget. Kunne du ikke bare nøjes med noget lidt mere normalt? Det er et positivt tegn. Det betyder nemlig, at du har satset tilstrækkelig meget. At du ikke har affundet dig med det normale, men er klar til at gå efter guldet.

SMARTE mål til folk med almindelige målsætninger

Det er ikke alle, der har et behov for at komme til månen. Mange af os er fint tilfredse med at blive lidt sundere, stærkere og slankere - og det er der ikke noget galt med. For os er SMARTE mål stadig smarte. Vi har tidligere skrevet om SMARTE mål. Men her er en kort opsummering.

SMARTE mål er Specifikke, Målbare, Acceptable, Relevante, Tidsbegrænsede og Engagerende.

S	Specifikke: I stedet for målet ”at komme i form” skal du være meget mere specifik, og fx have som mål at ”kunne løbe 10 km” eller klare en hel times spinning uden pause.
M	Målbare: Det er nødvendigt at sætte tal på dine specifikke mål. Både fordi det giver dig et fast sigtepunkt og fordi det giver dig mulighed for at bryde målet op i mindre delmål, som du objektivt kan vurdere dine fremskridt op mod.
A	Acceptable: Det nytter ikke noget at sætte mål som ligger helt uden for det opnåelige for dig. Dine skal ligge inden for rammerne af det acceptable, både i forhold til din nuværende form og dine ressourcer.
R	Relevante: Når du sætter mål for træningen, er det vigtigt at se dem i sammenhæng med resten af dit liv: Hvilken rolle spiller dine træningsmål for dit liv i det hele taget? Bidrager de til at du kan leve det liv du ønsker dig? Eller går de i en helt anden retning?
T	Tidsbegrænsede: Uden en deadline kommer du aldrig i mål. Så bliver du ved med at skubbe det foran dig og er altid på vej, men når aldrig frem. Vil du tabe 5 kilo? Så sæt en frist! Vil du løbe 5 km? Meld dig til et løb, så kender du din bagkant.
E	Engagerende: Et mål kan være nok så ”rigtigt” og nobelt, hvis du ikke kan engagere dig i det, er det ligegyldigt. Bryder du dig bare ikke om at løbe, nytter det ikke noget pinedød at ville løbe 10 km. Du kører sur i det, og må give op før tid. Vælg mål som kan få dig op af sofaen, og ikke bare det som alle andre gør.