8. februar startede testen: Tre almindelige fitness dk medlemmer begyndte en 40 dages periode med en grundig konditionstest og træningsvejledning. Målet var at se hvor langt de kunne nå med 40 dages træning. Nu, efter 4 uger, gør vi status med Marie og Christoffer.


Marie Brinch – i gang igen efter fødslen

  Marie Brinch fødte i slutningen af 2009 en dejlig søn. Før graviditeten havde hun trænet regelmæssigt og var i ret god form. Efter hun blev gravid, mistede hun imidlertid momentum og føler sig ikke i lige så skarp og veltrænet form som før. Marie ville gerne i gang med træningen igen og få strammet kroppen op igen efter fødslen.

Hvordan har det været komme i gang igen med træningen?
Det har været virkelig rart. Jeg har trænet 2-3 gange om ugen, både hold og maskiner. Der har været lidt udfordringer med logistikken – der er jo en masse nye hensyn at tage, når man er blevet mor. Men jeg er godt tilfreds.

Du har prøvet forskellige hold i de fire uger. Hvordan har du oplevet det?
Ja, jeg har både trænet på nogle af de hold, jeg kendte i forvejen – Pump og BODYATTACK, og så på Mor/baby holdet. Det har været lidt styret af logistikken med børnepasning, hvilke hold det er blevet til.

Mor/baby holdet er virkelig godt. Det ikke et hyggehold, men ”rigtig træning”. Man bliver bestemt sat på arbejde. Det giver en ekstra tryghed at instruktøren ved meget om hvordan kroppen har det efter en fødsel. Og det er meget nemmere, når man kan stille barnevognen i receptionen og vide, at man får besked, hvis barnet græder.

Og så har du prøvet vores nye tilbud, Strip Fitness?
Strip Fitness var supersjovt! Det er en helt anden måde at træne på. Nu er jeg ikke så vant til at bevæge mig rytmisk og synes måske ikke, jeg er så god til at danse, men instruktøren var rigtig god til at få os til at føle os trygge.

Det er måske lidt grænseoverskridende, men ikke på nogen ubehagelig måde. Vi fik masser af sved på panden og der blev grinet meget. Det er helt klart en motivationsfaktor når træningen også er underholdende, og jeg har skyndt mig at booke holdet de næste par uger.

Og så til bundlinjen: hvad med resultaterne?
Jeg synes helt klart, jeg kan mærke forskel. Musklerne er blevet strammet op. De bliver lidt pænere, synes jeg. Før var jeg i næsten chokerende dårlig form, men nu går det fremad. Det er som en god cirkel. Det påvirker også hvordan jeg spiser fx. Det passer bare ikke at spise en pizza, når man lige har været til træning.


Christoffer Larsen – fra brækket fod til Broløbet

  Selv om man er garvet faldskærmsudspringer, kan man godt lande uheldigt. Det gjorde Christoffer i 2009, og resultatet var en brækket fod. Som konsekvens har han været stillesiddende i meget lang tid – og kondien røg ud af vinduet i samme takt som den gode mad røg ind.

I 2010 har Christoffer imidlertid besluttet sig for at det skal være slut og har meldt sig til Broløbet 2010 – en halvmaraton over Øresundsbroen som finder sted lørdag den 12. juni.

Hvordan går det med kondien efter du er begyndt på træningen? Og med foden?
Da jeg startede på træningen tilbage i februar kunne jeg måske klare 5 minutter på løbebåndet, så slap var min ankel. Jeg fik aldrig rigtig genoptrænet den ordentligt, så jeg var stadig ret handicappet. Nu er jeg oppe på 20 minutter! Jeg synes også, jeg kan både mærke og se, at jeg er blevet mere tonet. De kilo, jeg tog på, er på vej væk igen. Det siger min kæreste også.

Hvordan har du trænet i de 4 uger?
Det er lykkedes mig at komme af sted 3-4 gange om ugen – selv om arbejdet indimellem kommer i vejen for træningen. Jeg har flere gange booket et hold, men har måttet aflyse, fordi jeg er blevet kaldt på arbejde. Jeg vil ellers gerne, for det er en god måde at blive motiveret på. Jeg er mest til det de kalder ”funktionel træning”, som er meget varieret og underholdende. I stedet er det blevet til de kombinationsøvelser som min træningsvejleder gav mig, plus træning på balancebrættet for foden.

Tror du bliver klar til Broløbet 2010?
Flere af mine venner har sagt at det er umuligt. Men jeg tror på det. Det kan godt være det kommer til at gøre lidt ondt, og at jeg får ondt i nogle dage efter, men jeg er god til at bide smerten i mig. Så længe det ikke er decideret farligt, er det min plan at gennemføre.

I øvrigt var det meget motiverende at starte med en max-test. Nu glæder jeg mig til at se resultaterne af testen efter de 40 dage!