Ingen personer er ens. Ingen medlemmer i fitness dk er ens. Hver eneste situation er unik, hvert eneste vægttab helt sit eget. Alligevel er der nogle situationer og problemer, som optræder oftere end andre, og som vi møder igen og igen i centret.

Som medlem har du adgang til et stort udvalg af rådgivnings- og vejledningstilbud. De er alle skabt for at imødekomme de udfordringer, du møder i hverdagen – og selv om du selvfølgelig er ligeså unik som alle de andre, er der en god chance for, at vi også kan hjælpe med netop dit problem.

Denne oversigt er tænkt som en hjælp til at finde hjælp.


Svært at komme afsted

”Det er godt nok svært at komme af sted til træning for tiden”

  • Her vil vi anbefale en personlig træner – helst inden det er for sent, og du dropper helt ud af den gode vane. Nye, konkrete mål og nye, spændende træningsformer er ofte nøglen til ny motivation.
  • Du kan også bruge værktøjet ”Træningsmakker” til at finde en, som kan holde dig til ilden og sørge for, du kommer af sted til træning.

 

Der sker ikke noget

”Jeg træner og træner, men synes ikke rigtig der sker noget”

  • Det er muligt, du har nået et plateau og at et skift i program, er alt der skal til. Det kan en træningsvejleder hjælpe dig med.
  • Det kan også være, at du har brug for helt nye tiltag, ikke blot et nyt program, men en delvist ny livsstil. Her er en personlig træner bedre klædt på


Det gør ondt

”Når jeg gør sådan, gør det ondt her”

  • Hvis det er smerter, der kun optræder i forbindelse med specifikke maskiner eller øvelser, så tag fat i en floorcoach og hør om du gør noget forkert.
  • Er det en vedvarende smerte, kan du overveje at få en personlig træner til at rette dit træningsprogram til.
  • Forsvinder smerten ikke efter en uge eller to, bør du gå til din læge

 

Jeg savner ny inspiration

”Gaab, den her øvelse keder mig – hvad kan jeg ellers finde på?”
Måske mangler motivationen ikke, men energien er ved at ebbe ud. Hvor finder du hjælp?

  • Få lagt et nyt program af en træningsvejleder med helt nye øvelser og rutiner.
  • Kickstart din træning med en personlig træner – og lad eventuelt træneren følge med dig en periode som ekstra motivation.
  • Spørg din holdinstruktør hvad han/hun kan anbefale som variation.
  • Kast dit problem for fødderne af andre medlemmer på forummet. De bobler af idéer.
  • Lad dig inspirere af de mange artikler om motivation og alternative træningsformer på sitet.

 

Genoptræning

”Jeg blev opereret i skulderen sidste efterår, og nu SKAL jeg i gang”

  • Forhåbentlig har du fået råd og vejledning fra hospitalets fysioterapeuter, men når du er klar til at komme i centret igen (og det er som regel før de fleste forventer), så har vi også personlige trænere, som er specialister i genoptræning. Spørg i receptionen efter dem.

 

Nu skal kiloene væk

”NU skal jeg have lagt min kost om, så jeg kan smide de overflødige kilo”

  • Slankeforløbet i fitness dk giver råd, vejledning og opmuntring i arbejdet med at slippe af med overvægten
  • Alternativt kan du få individuel kostvejledning i flere centre

 

Gør jeg det rigtigt?

”Hvordan udfører jeg denne øvelse?”

  • Det er netop den slags spørgsmål som floorcoachen er til for at besvare. Alle spørgsmål om konkrete øvelser og din udførelse heraf er floorcoachens hjemmebane.
  • Du kan også få din træningsvejleder til at vise dig den korrekte udførelse, når I mødes.

 

Stort mål forude

”New York Marathon 2012 (eller DM i seniortennis, eller Mount Everest eller …), here I come!”

  • Du har specielle ønsker og mål, så du har selvfølgelig brug for en specialist – en personlig træner med speciale i langdistanceløb, generel sportstræning eller adventuresports.

 

Nyt hold

”Åhr, jeg elsker Zumba – men er der andre hold, som kunne være noget for mig også?”

  • Det mest oplagte er at spørge holdinstruktøren på dit hold. Vores instruktører er alment uddannet inden for fitness og træning. Ofte underviser de selv på flere hold, vil hellere end gerne anbefale gode supplementer til dine favorithold.
  • Du kan også spørge træningsvejlederne, som er trænet i netop den slags spørgsmål.

 

Løft til min træning

”Jeg har ikke rigtig tid til at sidde og snakke med en vejleder, men kunne godt tænke mig et løft til min træning”

  • Faktisk er der flere muligheder for dig, der har travlt – som alle involverer en personlig træner. Først og fremmest er der Personlig Træner 30, hvor du kan få ny inspiration og viden på blot en halv time. Men derudover er der også mulighed for at tage en omgang med en personlig træner i en gruppe. Så kan I slå flere fluer med et smæk.

 

Graviditet og træning

”Nu kan det ikke skjules længere – ja, jeg ER gravid”

  • Læs artiklen om graviditet og træning – du kan (og bør) træne mere, end du sikkert tror!
  • Ønsker du personlig træning, fordi det – indrømmet – kræver noget særligt at træne som gravid, så er der også personlige trænere som er specialister på netop dette felt.


Vejledning i fitness dk – et overblik

Priserne på nogle former for personlig træner stiger pr. 1. september 2011, så hvis du overvejer at købe nogle klip, kan du nå det et par dage endnu til "gammel" pris. Priserne er pr. klip. Du får rabat ved køb af 3, 10 og 30 klip.

 

Pris nu

Pris pr. 1/9

Personlig træner specialist
Nyhed: Personlige trænere med specialkompetencer, som kan hjælpe med unikke udfordringer og ambitioner. 
  749 kr.
Personlig træner
Hjælper dig med at få maksimalt udbytte af din træning og med at opnå dine fitness- og livsstilsmål. Personlig træner kommer hele vejen rundt.
450 kr. 499 kr.
Personlig træner gruppe
En effektiv måde at deles om en personlig træners kompetence på. Få træning og vejledning i hold på op til 3 personer. Ikke lige så personligt, men effektivt. 
675 kr.  650 kr.
Træningsvejleder
Giver råd, vejledning og træningsprogrammer til alle almindelige behov. Dit medlemskab inkluderer én gang gratis træningsvejledning pr. år.
149 kr.  149 kr.
Floorcoach
Særligt uddannet personale som er til stede der hvor du træner, og som kan besvare dine spørgsmål på stedet.  
Spørg løs  Spørg løs
Holdinstruktør
Kan både give almindelige træningsråd og anbefale forskellige hold- og træningstyper til forskellige behov. Spørg endelig efter timen.
Spørg løs  Spørg løs
Online forum
Få andre medlemmers erfaringer, viden og opmuntrende kommentarer.
 
 Spørg løs  Spørg løs 
fitness dk's videnbibliotek
Læs dig klogere og mere motiveret i mere end 100 artikler. Lur os om ikke vores eksperter også har behandlet en problemstilling der ligner din.
Læs løs Læs løs

Læs mere om personlig træner i fitness dk
Gå til online forum
Gå til artikler