FAQ

Har du et spørgsmål omkring din træning i fitness dk, kan du muligvis finde svaret i vores FAQ herunder.

Bookning og afmelding af hold



Hvordan booker jeg mig på hold?
Svar: Du kan booke dig på hold enten i centret, i fitness dk’s app eller på hjemmesiden. For at booke på hjemmesiden skal du være logget ind på fitness dk’s hjemmeside. Klik herefter på ”Find hold”.
Gå til Find hold


Hvordan afmelder jeg mig et hold?
Svar: Du kan afmelde dig hold ved enten at møde personligt op i centret, gøre det i appen eller gøre det via hjemmesiden. For at afmelde et hold online, skal du først logge ind på hjemmesiden. Klik herefter på ”mit fitness dk”, scroll ned under de tre grafikker, der viser din træningsstatistik og klik på den grå knap, der står ”Afmeld hold” på.
Gå til Mit fitness dk


Hvorfor kan jeg ikke afmelde et hold via e-mail?
Svar: Vi tjekker vores e-mail løbende, men vi kan desværre ikke garantere, at vi når at se din e-mail inden det er for sent. Derfor kan du ikke afmelde hold via e-mail.


Får jeg bøde, hvis jeg ikke fremmøder til hold?
Svar: Hvis du er forhindret i at komme til det hold, som du har booket dig på, skal du melde afbud senest to timer inden holdets start. Afmelding kan ske via hjemmesiden eller ved personlig henvendelse i centret. Hvis du ikke afmelder din booking og ikke fremmøder til holdet senest ti minutter før det starter, bliver du trukket 39 kr. via din regning (eller fratrukket én dag, hvis du har et kontantmedlemskab).

Får jeg bøde, hvis jeg ikke afmelder mig fra ventelisten?
Svar: Du får ikke en bøde, hvis du står på ventelisten inden for to timer før holdets start. Men kommer du på holdet lige inden (f.eks. to timer og ét minut inden holdet starter), får du en bøde, hvis ikke du fremmøder dig til holdet.

Eksempel: Du har booket dig på BODYCOMBAT kl. 18.00, men er nr. fire på ventelisten. To timer og ti minutter inden holdet starter (kl. 15.50) kommer du på holdet. Hvis du ikke har tænkt dig at tage med på holdet, skal du melde afbud inden to timer før holdets start (dvs. kl. 16.00 i eksemplet). Hvis ikke du melder afbud, og du ikke fremmøder dig til holdet, vil du blive trukket 39 kr. via din næste regning (eller fratrukket én dag, hvis du har kontantmedlemskab). Afmeld derfor holdet, hvis du ved, at du ikke kommer til at bruge pladsen i tilfælde af du kommer på. Så gør du også et andet medlem glad.

Hvorfor skal jeg melde afbud?
Det er god stil at melde afbud til et hold, som du ikke planlægger at komme til, så de andre medlemmer kan komme på holdet i stedet for dig.

Hvorfor er der lang venteliste på nogle hold?
Svar: Nogle af vores hold er så populære, at mange medlemmer melder sig på holdet flere uger i forvejen – også selvom de ikke ved, om de kommer til at deltage på holdet. Det skaber desværre nogle lange ventelister, men ofte har du en chance for at komme på holdet alligevel. Tag derfor chancen og mød op i centret, selvom du er på ventelisten – og tag noget tøj med, så du kan træne noget andet, hvis ikke du er så heldig at komme med på holdet.

Sms-service
Som medlem kan du tilmelde dig fitness dk's sms-service, så får du en besked, når du rykker fra ventelisten og ind på holdet. Sms-servicen er gratis, men husk at det altid er dit eget ansvar at holde øje med ventelisten.

Tilmeld sms-service


Fremmøde til hold


Hvordan fremmøder jeg mig til et hold?
Svar: Når du kommer ned i centret, skal du registrere dig ved fremmøde-computeren. Først kører du dit kort igennem, herefter trykker du din pinkode (4 cifre) og så skal du vælge, om du vil fremmøde til fitness eller til et hold. Når du har fået en kvittering udskrevet, er du fremmødt.


Hvor lang tid inden holdet starter skal jeg fremmøde mig?
Svar: Du skal fremmøde dig til holdet senest ti minutter inden holdets start. Receptionisten i centret kører ventelisten ti minutter inden start – så hvis ikke du er fremmødt på dette tidspunkt, vil din plads gå til en anden såfremt der er venteliste.


Hjemmesiden


Jeg har glemt mit password - hvad gør jeg?
Svar: Hvis du har glemt dit password kan du få et nyt ved at klikke på linket "Glemt kodeord" under login-rubrikken. Denne funktion fungerer kun, hvis din e-mail-adresse er tilføjet på profil. Alternativt kan du kontakte dit center eller ringe til medlemsservice.

Skal jeg bruge pinkoden som jeg bruger til fremmøde?
Svar: Den fire-cifrede pinkode, som du normalt bruger, når du fremmøder, har ikke noget med hjemmesiden at gøre, så den skal du ikke bruge her.

Hvad betyder farverne på holdplanen?
Svar: Farverne viser typen af hold. Vi følger skiløjpernes farver:
- Grøn: Intro
- Blå: Basis
- Rød: Øvet
- Sort: Elite
 

Regningsspørgsmål


Der er trukket 39 kr. ekstra via BS – hvorfor?
Svar: Hvis du har glemt at tilmelde dig til Betalingsservice (eller tilmeldingen er mislykkedes) har du fået et girokort ud i stedet. Hver gang vi udskriver et girokort pålægges et gebyr på 39 kr.
Se dine fakturaer online

Min regning lyder på 39 kr. mere end den plejer – hvorfor?
Svar: Hvis din regning lyder på 39 kr. mere, end den plejer, kan det være fordi, du har fået en bøde for manglende fremmøde til hold. Hvis du synes, at det er længe siden, at du glippede dit hold, kan det være fordi, at der går lidt tid før det kan ses på din oversigt fra Betalingsservice. Eksempel: Du fremmødte ikke til et hold den 25/2. Oversigten fra Betalingsservice for marts bliver udtrukket omkring den 15/2. De 39 kr. kan derfor ikke ses på den næste oversigt. Først 1/4 kan du se de 39 kr. på din oversigt fra Betalingsservice.
Se dine fakturaer online


Jeg har sat mit medlemskab i bero, men er alligevel blevet opkrævet via Betalingsservice– hvorfor?
Svar: Sætter du dit medlemskab i bero efter den næste opkrævning er sendt til Betalingsservice (det sker omkring den 15. i hver måned), vil du blive opkrævet næste måneds betaling for dit medlemskab.
Vi anbefaler, at du ikke afviser betalingen, da din indbetaling blot vil blive modregnet, når du genoptager træningen. Hvis du vælger at afvise BS-betalingen, skal du selv sørge for at tilmelde din betaling til Betalingsservice igen, da du ellers vil modtage et girokort pålagt et gebyr.


Jeg blev tilmeldt Betalingsservice i centret, men det er ikke gået igennem – hvis ansvar er det?
Svar: Det er altid dit eget ansvar at tjekke, at Betalingsservice-tilmeldingen er gået igennem. Du kan tjekke det via din netbank eller høre din bank ad.


Bero og opsigelse


Jeg vil gerne sætte mit medlemskab i bero – hvordan gør jeg?
Svar: Du kan sætte dit medlemskab i bero ved at kontakte centret personligt eller via hjemmesiden. Det koster 149 kr. pr. gang du ønsker at sætte medlemskabet i bero.
Sæt medlemskab i bero


Hvor lang tid kan jeg sætte mit medlemskab i bero ad gangen?
Svar: Du kan sætte dit medlemskab i bero i maks fire måneder ad gangen. Hvis du har brug for længere tid (f.eks. i forbindelse med et udlandsophold eller barsel), er du nødt til at sætte i bero over flere gange. Det koster 149 kr. pr. gang, du sætter dit medlemskab i bero.


Jeg vil gerne opsige mit medlemskab - kan jeg gøre det online?
Svar: Dit medlemskab til en hver tid opsiges med et varsel på løbende måned + én måned. Opsigelse kan ske ved personlig henvendelse i et fitness dk center, hvor der underskrives på en elektronisk signpad og der udleveres en kvittering på opsigelsen. Det er også muligt at opsige pr. brev eller e-mail til fitness dk’s medlemsservice (medlemsservice@fitnessdk.dk) med oplysning om for- og efternavn, medlemsnummer eller CPR-nummer samt en tilkendegivelse om at opsigelse ønskes. Opsigelsen er gældende fra modtagelsesdatoen. Såfremt der opstår tvivl om, hvorvidt et medlemskab er opsagt, skal medlemmet kunne bevise, at der uomtvisteligt er sket en opsigelse.

Opsiges et årsmedlemskab før aftaleperiodens udløb, refunderes beløbet for de uudnyttede måneder. Ved opsigelse af et årsmedlemskab opkræves medlemmet et gebyr efter gældende takst.


Træning for alle aldre


Jeg er 16 år – må jeg træne i fitness dk?
Svar: Ja, du må gerne træne i fitness dk, når du er mellem 15-17 år. Ved indmeldelsen skal du dog have dine forældres/værges underskrift på, at det er i orden, da du træner på eget ansvar. Du skal også deltage på et GET STARED hold. Derudover skal en person over 18 år (f.eks. dine forældre) stå som betaler for dit medlemskab.


Jeg har et barn på 7 år – kan jeg tage det med i centret?
Svar: Ja, det må du gerne. Dit barn kan enten opholde sig i børnerummet, i mens du træner – eller det kan selv træne på et af vores fdk KIDS hold.

Jeg er 14 år og vil gerne træne i fitness dk – kan jeg det?
Svar: Er du mellem 11-14 år må du træne sammen med en voksen over 18 år på alle basishold udenfor tidsrummet 17.00-19.00.

Hvor kan jeg læse mere om fdk KIDS?
Svar: Du kan læse mere om fdk KIDS her:

Gå til holdbeskrivelsen for fdk KIDS

Læs alle regler for børn i centrene
 


Problemer med login via iPhone


Ved problemer med at logge ind (eller ud) fra iPhone, bør du tjekke følgende:
- Vælg ”Indstillinger”
- Vælg ”Safari”
- Vælg ”Accepter cookies”
- Vælg ”fra besøgte” eller ”altid” (vi anbefaler ”fra besøgte”)
- Ryd evt. cookies og data
- Prøv igen - det burde virke nu

Får du problemer med login igen, efter det var kommet til at virke?
Har du synkroniseret med din computer for nylig? Tjek dine indstillinger igen. Din computer kan nemlig have synkroniseret tilbage til den ”gamle version”.

Kontakt fitness dk


Hvem skal jeg kontakte, hvis ikke jeg fandt mit svar her?
I første omgang skal du kontakte dit center.
Find center

Alternativt er du velkommen til at ringe til vores medlemsservice-afdeling på telefon 82 22 22 10 eller medlemsservice@fitnessdk.dk.

 

Om os

fitness dk har fokus på at tilbyde en høj standard af kvalitet både hvad angår faciliteter, koncepter samt vejledning og service. Vi sætter en ære i at levere en ordentlig kvalitetsvare så vores medlemmer kan holde sig fit hele livet.

Kontakt os