BODYCOMBAT i fitness dk

BODYCOMBAT® er konditionstræning med høj intensitet, hvor koreografien er inspireret af kampsportsgrene som boksning, karate og taekwondo. Med BODYCOMBAT® forbedrer du din kondition, styrker din krop og øger din koordinationsevne og kropsbevidsthed.

BODYCOMBAT® er en del af "Les Mills"-koncepttimerne, som bliver udviklet i New Zealand og benyttes i mere end 13.000 fitnesscentre i hele verden. Les Mills-programmerne skifter koreografi og musik hver tredje måned, så fortvivl ikke, hvis du er kommet ind på et hold, hvor alle kender øvelserne på forhånd - de har måske øvet dem i et par måneder. Vores instruktører skal nok sørge for, at du hurtigt følger trop og får smil på læben og sved på panden.

Hver tredje måned laver vi en "Les Mills"-release, hvor de nye trin bliver afsløret for alle. Efter den første måned må instruktøren ændre musikken og en del af programmet - men konceptet og opbygningen vil altid være ens, uanset hvilket center du besøger.

Husk at par gode træningssko og et håndklæde.

Bemærk at holdet findes som et OPEN AIR hold fra april til september. Læs mere om OPEN AIR her

BOKSNING OG KICK-BOX

Holdet bygger på øvelserne fra rigtig boksning - og involverer både boksehandsker og slag på sandsække og puder. Træningen er benhård og består, udover boksningen, af konditionstræning som løb, kast med medicinbolde, sjipning og hop. OBS: ingen slag på mennesker – kun sandsække!

fdk CROSS

I fdk CROSS-træningen bruges forskellige redskaber samt kropsvægtsøvelser i forskellige intervaller, og der arbejdes med både styrke, udholdenhed, kondition og fleksibilitet. Vores CROSS coaches laver et nyt program til dagen for alle centre, og du vil derfor altid være sikret en spændende og gennemarbejdet træning. Der indgår ofte uformelle konkurrencer og udfordringer, som giver smil på læben samtidigt med, at du giver dig selv lidt ekstra. fdk CROSS er sved og styrke og klubånd.