Tag et kursus om overspisning

Arbejder du med kostvejledning af andre? Så kan det være, at det er relevant for dig at tage et kursus med fokus på overspisning.

23/11/2016

Fitness Institute har i samarbejde med autoriseret psykolog Britta Tønnies, oprettet et kursus om overspisning (BED).  Kurset er rettet mod folk der hjælper andre med vægttab, f.eks. diætister, personlige trænere, kostvejledere og sygeplejersker.

Formålet med dette kursus er, at give deltagerne indsigt i de psykologiske aspekter i overspisning og overvægt. Deltagerne vil opnå en grundlæggende viden om overspisning samt opnå en forståelse for de tankemønstre, følelsesmæssige reaktioner samt strategier, som har forbindelse til overspisning.

Underviser, Britta Tønnies, udtaler:
”Overspisning er ikke noget vi har lyst til at tale med vores venner om. Det er noget vi skjuler i skam. Begraver det inderst inde, dybt nede, som uendelige mængder af den forbudte emballage, allernederst i skraldeposen. Man behøver IKKE være overvægtig for at lide af overspisning, og de psykologiske smertefulde følger gør sig gældende, også for de der formår at være normalvægtige. Kom til kursus ved Fitness Institute i København eller Århus om overspisning og få redskaber til at opdage og arbejde med personer der kæmper med denne skjulte lidelse.”

Modul 1 i Århus: 6. og 7. december 2016
Modul 1 i København: 17. og 18. januar 2017

Du kan læse mere om kurset her. Spørgsmål om kurset skal sendes til Fitness Institute på info@fitness-institute.dk.