Vi åbner nyt center i BLOX i København

Københavnerne får endnu flere træningsmulgheder, når vi til foråret åbner endnu et center centralt i København.

19/09/2017

Det nye center kommer til at ligge i BLOX, som ligger centralt i København ved Vester Voldgade og havnefronten. Centret kommer, udover at ligge i den arkitektoniske bygning, også til at have en helt fantastisk udsigt over Københavns Havn.

De lyse og lækre lokaler kommer til at byde på et bredt udvalg af kvalitets faciliteter, bl.a.:

  • Cykelsal med cykler af mærket Tomahawk IC7 der kører med watt og coach by color teknologien
  • Holdsal hvor der køres et bredt udvalg af holdtræning lige yoga til Bodypump fra verdenskendte Les Mills
  • Et fedt CROSS område langs havnekajen med bl.a. jumpboxe, Eleiko vægtskiver og -stænger samt competition kettlebells
  • Cardioudstyr med indbyggede tv-skærme hvor du med Preva-teknologien kan tracke din træning
  • Styrketræningsområde med håndvægte op til 46 kg. og plateloaded udstyr
  • Sauna og dampbad
  • Lækkert loungeområde til afslapning efter træning
  • Samt ind-og udgang lige på den nye løberute i Københavns havn – Havneringen

Følg med på Facebook

På centrets facebookside kan du følge med i byggeriet, se billeder fra centret og meget mere. Find fitness dk BLOX her