Nye funktioner i appen

Vi har fået en masse feedback fra jer medlemmer, og har lyttet til jer. Derfor kommer der nu en række nye funktioner til appen.

12/10/2017

Når den nye opdatering kommer til appen, vil det blandt andet være muligt at finde appen i App Store fra din iPad. Det betyder, at du nu kan booke hold, se hvad din træningsmakker skal træne i den kommende uge og følge din udvikling fra din iPad.

Den nye opdatering gør det også lettere at finde lige præcis det hold, du leder efter. Vi har fået en søgefunktion i holdbookingen, der gør, at du kan søge efter specifikke hold både inden søgeresultaterne kommer frem, og efter du har søgt og fået alle resultaterne frem.

Søger du efter et specifikt hold, er det nu også muligt fx at søge efter holdet på tværs af alle centre samt se, hvornår det næste hold er. Dette gør det lidt lettere at finde hold, som kun er i udvalgte centre og se, om det passer ind i netop din træningsrutine.

Alle de nye funktioner vil være tilgængelige i version 2.0.5, som udkommer i løbet af uge 42/43.