Godt nytår - ses vi 1. januar?

Der er ingen undskyldning for at vente med at komme igang med nytårsforsættet, vi har nemlig åbent 1. januar.

20/12/2017

Vi håber, at du har haft en rigtig god jul, spist masser af god mad og hygget dig med familie og venner - måske også fået trænet lidt?
I fitness dk vil vi i hvert fald gerne sige tak for det år som er gået, og de mange træningstimer du har lagt i vores centre. Vi håber, at du har nydt at have os med hele vejen.

Et nyt år står for døren og byder traditionen tro på mange nytårsforsætter. Vi ved, at mange nytårsforsætter handler om at komme i bedre form, blive stærkere, tabe sig, spise mere sundt og træne mere. Og bare rolig, for i dit lokale fitness dk står vi klar til at hjælpe dig godt i gang - uanset hvad målet for 2018 er.

Husk vi har åbent 1. januar, så du kan komme i gang med det samme - om ikke andet, så kan du slappe af i saunaen, hvis hovedet ikke er til for meget træning.

Du er altid velkommen til at kontakte vores personale og få hjælp til din træning. Vi kan også hjælpe med inspiration til at prøve et nyt hold eller en ny øvelse, information om vores bootcamps og hjælpe dig med at blive matchet med en personlig træner, som kan hjælpe dig med netop dit mål.

Vi glæder os til at se dig til mange flere træningstimer i det nye år.

fitness dk

Find dit center og se centret åbningstider.